3 år siden

Det er i disse dage for 3 år siden at jeg sagde min beslutning højt for andre end min mand, en beslutning der kom til at ændre mit liv radikalt til det gode.

For 3 år siden tog jeg til lægen for at, ja nogen vil sige give op jeg selv siger at jeg tog ansvar for mit liv og ønsket om at blive gammel sammen med min mand, jeg bedte min læge om at hun gerne måtte henvise mig til en gastrisk bypass GBY velvidene at der var flere års ventetid i det offentlige, men allerede 3 måneder efter blev jeg omvisiteret til det private og godt 7 måneder efter henvisningen og den svære samtale blev jeg opereret på Mølholm i Vejle.

Den dag idag husker jeg stadig den samtale, den samtale hvor man skal erkende overfor et andet menneske at man ikke kan klare at få vendt kurven og komme ud af ens overvægt selv og uden radikalt hjælp for jeg havde prøvet alt - piller, diætist, div. kure men intet var hjælp nok til at jeg ikke faldt tilbage hver gang 2 kg blev smidt kom der 3kg på.

Sidder her 3 år efter og ved at det var den bedste beslutning jeg nogen sinde har taget og er helt sikker på at den beslutning er skyld i at jeg jeg lever idag for med en kampvægt på 135kg og en BMI på godt 54 var jeg ved at dø af min overvægt.
Jeg kunne opleve at vågne op om natten ved jeg ikke kunne trække vejret fordi overvægten trykkede på mine luftveje.
jeg følte tit at jeg ville ende med at æde mig ihjel, ikke fordi maden var usund nej det var mit sukkermonster som var ved at få has på mig samt det min læge for mange år siden havde kaldt periodevis nervøs spiseværrig og følelsesmæssig overspisning.

Jeg viste godt at en operation ikke kunne ændre det af overvægten som sad i hovedet og det har den bestemt heller ikke for jeg lider stadig af min spiseforstyrrelse, men nu har jeg bare en naturlig begrænsning hvilken er det bedste for så er det nemmere at leve med forstyrrelsen for den kan ikke vinde.
Jeg er ikke helt i mål her 3 år efter, men er kommet rigtig lang, mangler bare 8 kg for at være i mål rent vægtmæssigt og så håber jeg at jeg på et tidspunkt også kommer tæt på mål med alt det som sidder i hovedet.
Men en ting er helt sikkert og det er at jeg ALDRIG bliver FED igen - det er min største frygt men også den der gør at jeg ved at det aldrig sker, i det år som snart er gået har jeg gennemgået 2 operationer som har afholdt mig fra at dyrke motion og det har gjort at jeg har taget 3 kg på, men jeg ved også at når jeg kommer til dette tidspunkt næste år så er de væk igen for motion er blevet en ligeså stor del af min hverdag som det at spise er.
Motionen er min hjælp til at holde min forstyrrelse i skak så når jeg får mine ture så kan jeg forbrænde alle de kalorier der så kommer indebords.

Tilsidst lige et billed af hvad der er sket med mig de sidste 3 år.

Pas godt på jer selv i sneen - det kan være glat

S.Steiness

Julekager og starinlysskær

Så blev det 1. søndag i advent og dagen har har stået på julebageri - jeg har for første gang i mit liv selv stået for julebagningen, normalt har jeg taget over til  min mor og enten bare fået noget af det hun har bagt eller været der når der skulle bages og derfor ladet hende stå for dejen.

Men i år har jeg selv klaret det og endda med helt nye opskrifter hvor der er minimalt sukker og fedt i og derfor var vi meget spændt på at smage dem men jeg må sige de var rigtig gode og det var ikke til at smage at det var anderledes opskrifter.....

Det blev også lige til en omgang af de velkende chokolade/mandel muffins da vi af mine forældre i adventsgave blandt andet fik muffinsforme.

I morges da hundene skulle have deres gåtur var manden endelig hjemme til at komme med og det nød hundene rigtig meget for så var der en som rigtig kunne tumle med sne sammen med dem.

Det var en kold fornøjelse men det er hurtig glemt når man igen kommer ind i varmen og lige nu er alle lysene tændt og stuen har en hyggeligt skær over sig.....

Pas på jer selv derude i kulden.....

S.Steiness

I julepyntens tegn.......

Hele dagen i dag, har stået i nissernes og julekuglernes tegn.

Siden i formiddags har julemusikken søde toner fyldt huset med glæde mens den ene nisse efter den anden kom frem fra de 5 papkasser, ja jeg lider lidt af Gertrud Sand syndrom men jeg elsker jul, nisser, pynt og musik der bringer glæde og minder frem.

Her er lidt stemningsbilleder fra da julen kom til købmandsgården.


Så Blev de 5 kasser pakket ud.



Så kom pynten på plads.

 Nogle af alle nisserne har en hel særlig historie og derfor kommer de også til at betyde lidt mere end de andre og det gør at jeg ikke kan skille mig af med dem - lige meget hvordan tiden har skadet dem.

Hjemme hos os bor skovtrolden Oskar og det kan ikke blive jul uden han får hans nissehue på, jeg skal nok en anden dag fortælle lidt mere om Oskar og hans eventyr.

Da alt pynten var på plads blev det tid til at komme igang med jule dekorationerne og advents kransen, så den kunne være klar til i morgen.

Det blev til et par stykker, ikke så mange som jeg plejer når jeg først går igang men normalt laver jeg også, så jeg har hvis vi skal noget i december men ryggen ville ikke være med til mere idag.

Pas godt på jer selv og hinanden i sneen.....

S.Steiness

Nu kommer julen med små skridt

Så er det første julepynt lige så stille kommet listene ind i stuen og resten kommer i morgen - for i morgen er det store pynte dag og allerede nu er mine 5 papkasser med julepynt fundet frem så de er lige til at gå til fra morgenstunden af og manden er taget afsted.

Ikke nok med pynten den skal op, julemusikken skal også på anlæget og adventkransen laves. - det er skønt

Nu starter den søde juletid.......

Og sneen er kommet så kan det ikke blive bedre.

Pas på jer selv derude det kan være glat

S.Steiness

I sne og kulde skal hundene ud :-)

Mine hunde elsker sne lige så meget som jeg og da der er faldet nyt sne i nat skulle der rigtig leges på gåturen her til morgen og heldigvis havde jeg kameraet med.

Så det blev til nogle rigtig fine vinterbilleder.

Nu er der under en måned til jul så nu starter mine juleforberedelser i løbet af få dage, og i år har jeg jo tiden og overskudet da jeg bare går hjemme :-)

Så mon ikke der kommer nogle julebilleder næste gang jeg har lidt og skrive.

Pas godt på jer selv derude i det hvide landskab.

S.Steiness

Så kom sneen

Lige så meget som jeg elsker sol og sommer lige så meget elsker jeg sne og frostklare dage.

Jeg hader slud, sjap og tøvejr men ved ikke noget bedre end at vågne op til et helt hvidklædt landskab at sidde indefor og kigge ud på snefnug der vrimler rundt omkring og lægger sig alle steder.

Der er ikke noget smukkere end at alt har dette hvide skær over sig og denne morgen er helt speciel fordi det er den første rigtige sne som lægger sig og det at der da man gik i seng ingen ting var gør det hele lidt mere magisk.

Det eneste jeg hader ved vinter og snevejr er at skulle ud og kører i det, så lige idag priser jeg mig lykkelig for at være arbejdsløs, så jeg ikke behøves at skulle sætte mig bag rattet, men isteden for kan nyde snevejret på mine gåture med hundene og kameraet.

Pas på jer selv derude idag

S.Steiness

Som hund som ejer :)

Som hund som ejer er jo en sætning man hører tit især som hundeejer og den anden dag da jeg netop var ude og gå med hundene kom jeg til at tænke over det og om det passede herhjemme og ja det er jeg kommet frem til at det gør det i høj grad.

Vi har to hunde og derfor kan det ikke undgås at de på en eller anden måde knytter sig mere til den ene person i forhold til den anden - og sådan er det bestemt her.

Den store er fuldt ud min hund, for den er der ikke noget bedre end mig, dette kommer bedst til udtryk når han skal ud og gå tur - er jeg ikke med gider han ikke at gå og det er helt slemt hvis jeg er hjemme og bare ikke er med.
Så vil nogen måske sige at det er fordi han må mere eller det er sjovere at gå med mig i forhold til min mand men hvis jeg gå med, men lader min mand ha kommandoen så jeg ikke på noget tidspunkt kalder på hundene eller noget så går den store lige så gladelig med som var det bare mig alene der gik med dem.

Ligner hans sind så også min - ja det gør den, han er lige så reserveret overfor nye og fremmede mennesker som jeg er og han er lige så glad for sol og varme som mig.

Så er det jo man kommer til at tænke på om den bette så ligner min mand og ja på rigtig mange punkter ligner de hinanden.

De tror begge på det bedste i alle mennesker og er derfor utrolig god til at være sammen med nye mennesker, de elsker begge at være ude om det regner eller sner og så er de begge nogle hyggebamser som gerne ligger i sofaen under et tæppe hele dagen.

Jeg ved godt at der også er mange punkter hvor vi ikke ligner vores hunde og hvor man ikke kan sammenligne ja nogen vil med det samme sige at jeg er helt forkert på den, når jeg begynder at sammenligne mennesker og dyr, men det jeg sammenligner er jo karaktertræk og det er mener jeg bestemt godt man kan.



Dino



Buller



Den dejligste morgen i hundrede år og jeg lever......

Det kan godt være at kalenderen stadig kun står på efterår, men at vågne op til sådanne en morgen som i dag hvor det hele bare er frostdækket og himlen er blå og frosten bider i kinderne er klart det bedste ved vinteren - så nogle flere dage af dem tak :-)

Havde kameraet med på vores morgentur hvor den skønne morgenfrost gav nogle smukke billeder :-)

Ja hundene var da også med og de elsker når frosten kommer for så er det ikke så vådt og mudret det hele, så selvom det kan være koldt for poterne så er denne morgen bedre end de sidste mange :-)

Nu vil jeg pakke mig godt ind og så vil jeg ud og trave en tur uden hundene, med ipod'en tændt og mon ikke jeg skal skråle med på: det den dejligste morgen i hundrede år og lever.......

God dag til alle :-)

S.Steiness

Mine hunde

Skønt.... Ja andet kan jeg ikke sige.......

Nu kan jeg igen efter min operation klare gåturen med vores hunde alene har ikke længere brug for nogen til at klare den.

Det er underligt at man kan blive afhængig af en så lille ting som hundenes morgengåtur på 20 min, men i de her 14 dage hvor jeg ikke har kunne komme ud, har jeg fundet ud af at det er lige præcis den lille daglige ting som gør at jeg vågner og er klar på dagen.

Der skal ikke være nogen tvivl om at jeg er og bliver et hundemenneske, mine hunde betyder alt for mig men hvad betyder det, at de betyder alt? behandler jeg/vi vores hunde anderledes end andre fordi vi ikke har børn og ikke skal have det? eller hvordan.

Det er jo ikke sådan at vi kun kan snakke om hunde, eller vi bruger alt vores tid på hundetræning og udstillinger, nej vores hunde har aldrig gået til træning eller været tæt på en hundesalon. Vores hunde er vel når man tænker over det bare helt almindelige hunde der måske er lidt mere forkælet end så mange andre. De sover i sengen sammen med os, de må være i møblerne, de er sjælden alene mere end max. 8 timer og aldrig alene en hel nat, de vil aldrig komme på hundepension og skal de passes er det kun mine forældre der dur, jeg er altid hjemme nytårsaften fordi den ene er bange for fyrværkeri, siger gerne nej til arrangementer hvis det betyder at mine hunde skal være alene i for lang tid og jeg ikke kan have dem med. Kører hellere hjem midt om natten end overnatte et sted hvis mine hunde er der hjemme og skal vi ind og handle efter arbejde kommer de med i bilen både for at de ikke skal bare alene igen men også fordi de elsker at kører bil.

Men vores hunde er også bare hunde de får lov til at blive beskidt, de er ikke små bamser eller påklædningsdukker, de får ikke mad ved bordet, de må ikke tigge eller være i køkkenet når der laves mad men ja ellers må de alt og meget.

Den ældste af vores hunde er snart 9 år gammel og selvom det er en mellem størrelse hund og der jo nok er en del år tilbage i ham i nu frygter jeg den dag han ikke er her mere for han er MIN hund og han er den første hund jeg fik efter at være flyttet hjemmefra så selvom vi har haft hund hos mine forældre mens jeg voksede op, er det bare noget andet når det er ens egen.

 

Dino





Buller



Dino og Buller

Et par billeder af mine to små vuffer, de er begge dansk/svensk gårdhunde blandinger og begge det man kan kalde genbrugshunde da de er hentet ved andre familier som på en eller anden måde ikke længere kunne have dem.

S.Steiness

Min første blog

Så fik jeg også oprettet en blog, så må vi se om jeg kan finde ud af at bruge den - for hvad kan man bruge sådanne et sted til og hvad har jeg lyst til at bruge en sådan mulighed for. En mulighed for at få mit eget sted her på nettet hvor det er mig der har ordet og hvor det er mig der helt selv bestemmer hvad der skal stå og skrives om.

Mine blogs kan og vil komme til at handle om mange forskellige ting - det kan være mine hunde, min vej ud af ledligheden, mit galleri, min mand og ja hvad ellers mit hjerte byder på.

Vi kan jo starte lige på og hårdt..... I dag har jeg 1års bryllupsdag, synes det er en lidt underlig følelse at sige det, tænk at det er et år siden vi var på rådhuset og sige JA til hinanden, at det er et år siden at jeg skiftede efternavn og blev Fru Steiness
Da vi havde besluttet at vores bryllupsdag skulle være den 13/11 og det sidste år var en fredag blev vores bryllup delt i to hvilken vi bagefter og ja på selve dagen var rigtig glad for, for der var ingen stress eller jag bare rolig tempo og nydelse af hinanden. Så når jeg nu sidder her og tænker tilbage så kan jeg tænke tilbage på 2 rigtige gode og hyggelige dage og et forløb lige som vi ville have det hvor det bare handlede om hyggelig samvær med familie og venner mere end det handlede om højtidlighed og pragt ja vores gæster var mere i centrum end vi selv var. der blev dog både holdt tale, synget og danset brudevals ja selv slør og sokker blev klippet.
Tilbage til i dag som jo er vores dag - hvilken vil sige at hele dagen har været afsat til at kunne nyde hinanden, jeg har fået et par smukke øreringe af min mand og om lidt vil vi tage ud og spise bare os to.

Så dette blev min første blog......

S.Steiness