Så er det slut og jeg ved jeg kommer i himlen.....

Vågner....

ene og forladt

på sofaen dagen efter manden flyttede

kigger rundt og alt er forandret - ting er væk, andre er kommet til.

Et nyt liv skal til at starte som en kombination af hvad jeg vil kalde min uge i helved, et helved som brød ud i lys luge i går da manden pakkede flyttebilen for at forlade vores liv, vores hjem, mig

- som afslutning på vores ægteskab.

Ugen startede med at alt skulle deles - dit, mit og vores, hvad skal blive og hvad skal væk -

Kigger rundt og ser huller hist og her hvor ting han har taget med plejede at stå.

Endnu et slag og en brat opvågning, på at alt dette er en realitet, kom onsdag da vores fælles økonomi blev delt og vi fik hver vores på netbank og ikke længere kan se hinandens.

At gå på rundtur i huset er en trist fornøjelse - kasserne med dvd'er er halv tomme i stuen, så mangler kaffemaskinen og mikrobøgleovnen, på badeværelset står kun min tandbørste nu og i soveværelset står klædeskabet halvtomt hen men må se positivt på det nu er der bedre plads til mit tøj og mine sko.

Huset sættes til salg i næste uge - det næste store skridt - så må vi jo se hvor længe hundene og jeg skal have vores liv her ude.

Ikke at det gør noget for det er jo vores hjem - tør slet ikke at tænke på hvad der skal ske når huset engang er solgt, for hvor kan jeg have begge mine hunde og hvor finder jeg et sted som er lige så godt egnet til hunde som her?

De har hundelem, stor indhegnet have, åben landskab i baghaven som kan udforskes på de daglige gåture - hvor snore er banlyst og hvor de bare kan få lov til at løbe og være hunde......

S.Steiness

Livet går videre og tankerne flyver tilbage

Tænker 3 uger tilbage,

tilbage til før mit liv begyndte at smuldre,

tilbage til den tid hvor alt var godt eller rettere tilbage til den tid hvor jeg troede alt var godt.

Men hvor kan livet nogle gange tage drejninger man ikke havde set komme og ens liv kan på meget kort tid være vendt helt på hovedet.

Så mens livet går videre dag for dag, tænker jeg tilbage på alt det jeg kom til at miste på et kort øjeblik og nogle ting gør mere ondt end andet.

At jeg har mistet mit ægteskab og min mand er en ting - det er jo bare titler som vi har haft i 1½ år. Men det som gør allermest ondt er at jeg har mistet min BEDSTE VEN, at jeg har mistet min fortrolige her i livet at jeg ikke længere har en som jeg er sikker på holder af mig og vil mig det bedste.

For selvom han stadig er her og vi stadig bor under samme tag, så er han væk - det er ikke til at tage fejl af - Og selvom vi prøver, kan jeg mærke at tilliden er væk, jeg stoler ikke længere 100 procent på ham, jeg har svært ved at åbne mig for ham uden at smerten tager overhånd, men sådan må det jo føles når man er blevet forrådt.

Jeg vil rigtig gerne at vi kan forblive venner for jeg synes jo han har en dejlig personlighed som skaber glæde omkring sig, men jeg skal vist også lige lærer at stole på ham igen og acceptere at jeg er nød til at se på ham i et andet lys.

Vi er ikke længere et par, for det ønsker han ikke og han ser allerede mig i et andet lys - han er kommet det skridt videre som jeg kæmper med -, men jeg er sikker på at det nok skal komme når han forhåbentlig snart flytter.

Er ikke i tvivl om at den dag han gør det, så går min verden under endnu engang, for så er det det endelige med vores ægteskab, vores kærlighed og vores liv sammen, 7 år med op og nedturer bliver endlig lukket og slukket og pakket sammen i en kasse med overskriften fortidsminder.

Det andet som gør ondt og som jeg savner helt forfærdelig det er nærværet, samhørigheden, varmen, kyssende, berøringerne, elskoven ja alt det i mellem os som fik mig til at føle mig elsket, sexet og kvindelig.

Men som sagt livet går videre og tankerne tilbage......

S.Steiness

Når kærligheden opløses og ægteskabet forsvinder

Tomhed, smerte, afmagt, gråd ja mange ting fare gennem kroppen, når tæppet bliver trukket væk under en.

Søndag aften fortalte min mand, snart kommende eks mand at han valgte stien lige ved siden af ham, stien væk fra mig da han slet ikke havde lyst til at kæmpe ja overhovedet være sammen med mig, han valgte i mine øjne den lette løsning at vi nu skal separeres.

Mit hjerte springtes, min verden styrtede i grus, ramte lige bunden et øjeblik inden jeg igen fik hovedet op til overfladen, OK hvis det er det han vil.

Så er der jo intet at komme efter,

 ikke at jeg vil sidde tilbage som en forsmået kvinde, nej nu skal der planlægges og handles så jeg kan komme ud af dette ægteskab så hurtig og så smertefrit som muligt.

For jeg kan virkelig ikke holde ud at se på ham, at se at han bare opgiver vores liv uden at kæmpe, men som han siger så har han ikke noget at kæmpe for og så er han jo sådan set videre i teksten.

Men hvor er der mange ting, man lige pludselig skal tænke på når et fælles liv skal gøres op i 2 enkel liv som hver især skal videre.

Jeg synes måske det er lidt nemt bare at komme med den spand kolde vand uden overhovedet at have sat sig ind i hvad der så skal ske, bare at tro at når bomben er sprunget så er der masser af tid til at se efter hvordan man kan føre evalueringsplanen ud i livet.

Og nogle steder vil det måske kunne gå, men ikke i nærheden af mig for når mit overlevelses instinkt tager over skal alt klares hurtigst muligt så vi kan komme videre, der er jo ingen grund til at dvale ved smerten for jeg kan først begynde at samle de tusind stykker af mit hjerte sammen når alt andet er på plads og han er ude af mit liv.

Nå handling bliver sat i værk, begynder tankerne at komme - hvem skal have hvad og hvorledes - hvem har råd til huset - hvad med hundene, bilen, fremtiden ja mange spørgsmål melder sig og blander sig med tårer.

Jeg er nød til at være stærk, for et spørgsmål kræver flere tanker og overvejelser, end et hvert andet spørgsmål der vil kunne opstå og det er:

Har jeg lyst til at blive her i jylland hvor mit liv har foregået de sidste 6 år og hvor jeg har hele mit netværk, eller vil jeg tilbage til sjælland hvor min familie er men hvor jeg intet netværk har tilbage

- hvad vejer tungest og hvor ser jeg mig selv om et halvt eller helt år.

Mange ting kører rundt i hovedet og i kroppen men en ting som slår utrolig hårdt og som jeg ikke fatter er hvor hurtig det hele er gået for, for 14 dage siden gik jeg og troede det hele var godt og at vi havde et stærk ægteskab som intet kunne rokke ved.

Vi havde haft, hvad jeg synes var en fantastisk dag i skandinavisk dyrepark,

en dag som stod i hyggens tegn,

en dag hvor der blev smilt, grint, talt, kysset og pjattet

ja en helt igennem skøn dag.

Ugen efter falder den første bombe da han en lørdag aften fortæller mig at han ikke er sikker på at han elsker mig længere,

at han ikke er sikker på der er nogle følelser tilbage

og at han har brug for en pause, noget plads til at finde ud af sig selv.

En uge senere i søndags springer den næste bombe han vil have en separation for han er vokset fra mig,

der er intet tilbage,

intet kærlighed,

intet at kæmpe for,

men det havde jeg næsten regnet ud selvom håbet stadig var der, for ellers kan man ikke opføre sig så koldt og ligeglad

ja jeg må sgu indrømme af det psykiske smerte helved jeg gennemlevede den uge ønsker jeg virkelig ikke for andre.

Men jeg kan da ikke helt lade være med at begynde at spekulere på hvilken bombe han lader springe næste weekend

- at han allerede har fundet en ny?

- at han har fået ny lejlighed og flytter dagen efter?

- at han har været mig utro?

Ja der er nok af muligheder og derved kommer spekulationerne også.

Heldigvis skal vi ikke se hinanden.

Da jeg skal til fest fredag og mine forældre kommer fra lørdag til søndag og igen weekenden efter

- lige præcis hvad jeg har brug for, at vide jeg er god nok lige meget hvad og så skal de hjælpe mig med at se klart på alle de ting jeg skal til at tage stilling til.

Og en ting er sikkert at lige meget hvor meget jeg har hadet dem gennem tiden og lige meget hvor træls jeg synes de har været, så er de guld værd i svære situationer og jeg sætter utrolig stor pris på dem.

Kælling når kællinger er værst

Jeg har

Skubbet

Slået

Sparket

Revet

Nivet

Råbt

Skreget

Skæld ud

Beklaget mig

Ja jeg har sågar gjort ting hvor jeg har tænkt, at det kan du ikke tilbyde ham, men har alligevel gjort det bare for at frembringe en reaktion fra min klippestøtte, for var jo sikker på at han ville altid være der og uden at tænke på, at jeg kunne være på vej til at drive ham ud over kanten, med min til tider meget urimelige opførelse.

Dette er nu sket og han ligger neden for skrænten meget forvirret, for har han lyst til at bruge de kræfter og den energi på at kravle hele vejen op hvor jeg står som det kræver, eller er det bedre at tage den sti den anden vej som er lige ved siden af ham.

Da han faldt rev han mit hjerte med, hvilken gør at jeg er nød til at vise ham, at jeg kan forandre mig og at vejen med mig ikke længere eller nogensinde igen bliver så ujævn og kold, som den som ligger bag os har været, at tjørnehækken omkring er skiftet ud med blomster, sol og varme, så han vil kæmpe sig hele vejen op og tage mit hjerte med.

Jeg vil ikke råbe ned til dig hvor højt jeg elsker dig, ej heller trygle dig om at blive. Jeg vil hellere stille sige til dig, at du skal bruge alt den tid du har brug for på at komme herop ad, og i mens vil jeg love at vise dig, at den der venter for enden af opstigningen, er den samme glade og munter pige som ventede på dig på Nyborg station for snart 7 år siden.

Og jeg vil love dig at jeg vil bekæmpe mine dæmoner, så de aldrig igen skal springe på dig eller ha lov til at forvandle mig til en hustyran.

S.Steiness