Ja farvel til en familie som man fik i bonus da man fandt kærligheden og som man nu har mistet da kærligheden forsvandt.
Nogle vil måske være ligeglad,
andre måske slet ikke tænke over det.
Jeg er af den indstilling da det ikke er mig, der har valgt dem fra og da jeg holder utrolig meget af dem
- vil jeg rigtig gerne holde kontakten til dem hvis det er noget de vil.
Men det skal være dem der vælger at der stadig er plads til mig og er der ikke det, så er det også helt ok for der kommer jo en ny ind i familien på et tidspunkt.
De fortjener alle et ordenligt farvel,
selvom jeg godt ved at det ikke er alle jeg kommer til at sige farvel til,
så skal de nærmeste dog have mit farvel.
Så til alle mine svoger og svigerinder samt min svigerfar valgte jeg at skrive et lille brev,
et brev hvor jeg fik sagt pænt farvel på min måde og fortalt dem hvad de hver især var kommet til at betyde for mig.
På den måde synes jeg ikke at jeg stiller dem i forlegenhed
- på denne måde kan de læse brevet i fred og så vælge at gøre som de har lyst over for mig
- på denne måde er de ikke tvunget til at agere på en bestemt måde over for mig.
Det sværeste brev at skrive var det til min svigerfar for jeg holder så uendelig meget af ham også selvom vi ikke har overrendt hinanden,
tager jeg hatten af for ham især at han kunne rumme mig som ny i familien
kun en uge efter at han havde mistet hans kone.
Det er min svigerfamilie som har lært mig noget om varme,
noget om sammenhold og det at give et knus.
Før mødet med min svigerfamilie tror jeg aldrig jeg ville ha fundet det naturligt at give andre mennesker et knus,
ja selv mine egne forældre har jeg først rigtig kunne give et knus efter at ha' fundet ud af at det kan være en god og naturlig ting.
Jeg er flere gange blevet spurgt om der dybere meningen med mine blogs
og normalt er dette bare et fristed hvor jeg kan få afløb for mine tanker og følelser
og et sted hvor min familie kan følge lidt med i hvad jeg laver og oplever.
Men denne blog har mening i hvert et ord
- at få sagt farvel og fortalt at der er nogle mennesker her i det danske land som gør ondt ufrivilligt at miste.
S. Steiness