Sidder her 1. januar - nisserne er nu pakket ned og holder ferie de næste 11 måneder - og tænker tilbage på året der nu er gået og sikken en masse op og ned ture der har været i løbet af de 365 dage som nu er brugt.
De har budt på:
skilsmisse,
ny kærlighed,
sygdom,
uddannelse,
en masse samvær med familien,
goddag til nye fantastiske mennesker i mit liv
og farvel til andre
(nogle som jeg vil savne og hvor det gør ondt at det blev til et farvel, andre er det bare den naturlige udvikling af livet )
I om med at året bestemt ikke forløb som forventet, har jeg desværre heller ikke nået de mål jeg satte for året men det skal ikke forhindre mig i at sætte mig nogle nye mål for året der nu skal til at starte.
Mine mål for sidste år så sådanne ud
- At tabe de kg der er kommet på i år.
- At få en stabil vægt omkring de 62-63 kg
- At få et job
- At få gang i mit galleri/kunst igen
- At begynde at løbetræne
- At komme igennem året med flest gode dage
Da jeg som sagt ikke kan skrive tjek ved nogle af dem må jeg hellere omskrive og revurderer hvordan mine mål for året 2012 skal se ud.
Mine mål er:
- At komme igennem året med flest gode dage
- At tabe 5-8 kg og få en stabil vægt
- At bestå alle de eksamener jeg skal op til
- At få kærligheden til at blomstre endnu mere
- At bruge endnu flere timer med kameraet for øjet, gerne i studiet
- At igen få et stabilt træningsmønster
Man må godt kalde mig en smule naiv men inderst inde er jeg ikke i tvivl om at næste år nok skal bringe rigtig mange gode ting med sig og jeg glæder mig allerede til at opleve dem alle og jeg vil gå dem i møde med kærlighed i hjertet og oprejst pande.
Der er vel ikke så meget andet at sige end Velkommen år 2012
S.Steiness