Mandag den 14/1 - dagen for det planlagte kejsersnit:
Kl 06.20 køre kæresten og jeg mod Herning, vi havde besluttet at køre i god tid da de havde lovet at der ville falde en del sne i løbet af natten. Men da vi kører er det ikke faldet et eneste snefnug.
Kl 06.45 ankommer vi til sygehuset og går op til barselsafdelingen hvor vi skulle melde os, vi bliver vist ind på stue 18 som skulle være vores hjem de næste 2 dage.
Jeg kommer i lækkert hospitalstøj og får lagt et sukkerdrop( sukkerdroppet får jeg lagt for at de er sikker på at opretholde mit blodsukker stabilt under hele forløbet selvom jeg faster.
Kl 07.55 bliver vi hentet af en portør som skal køre os over på operationsstuen, kæresten klæder om og får et fint blåt sæt tøj på samt en smuk grøn hat.
Da vi kommer over på operationsstuen er der ud over vores jordemoder Ditte, flere narkoselæger og sygeplejersker som skal ud over at holde øje med mig under operationen også lægge bedøvelsen, hvilken forløb lige til, selvom jeg må indrømme at jeg bestemt ikke synes det var en behagelig tanke at de skulle stikke ind i rygsøjlen men da lokalbedøvelsen var lagt mærkede jeg ingen ting og snart efter begyndte det at summe i mine ben.
Derefter kommer der flere læger blandt andet fødselslægen, børnelægen og nogle andre som jeg ikke kan huske hvem var, men lige pludselig er der ret mange mennesker inde på operationsstuen og så gik det lige pludselig stærk og hvor var det en syret fornemmelse at man godt kan mærke at de skær i en men at det ikke gør ondt.
Kl 08.53 Bliver Lukas født, dog er han slap og blå da hans hoved sad fast da de skulle have ham ud, ja i det hele taget var han ikke meget for at komme ud, måtte hives ud i den ene fod ( han lå i UK stilling)og de måtte klippe i mine mavemuskler.
Så det eneste jeg når at se, er Ditte komme forbi med en blå kødklump, mens hun siger "det er en dreng" før hun skynder sig ud i rummet bagved hvor børnelægen står. Omkring 8-10 minutter efter kommer hun og henter kæresten så han kan komme ud til vores søn og se han er okay,men de minutter virker på mig som timer og de 5-10 minutter som går yderligere inden de kommer ind med min søn er uendelige.
Da kæresten så kommer ind med den mest fantastiske væsen svøbt i et hvidt tæppe, gik mit hjerte i stå, jeg oplever en følelse af lykke, en følelse af noget der var større end mig.
Kl 11.00 bliver jeg kørt fra opvågningen og tilbage til barselsafdelingen og min stue, der ventede mine forældre på at møde deres første barnebarn.
Her er et par billeder fra den første tid
Efter 2 dage på sygehuset kom vi hjem, hvilken jeg virkelig trængte til, synes at jeg havde brug for at komme hjem med Lukas især havde jeg brug at hundene skulle møde vores lille nye vidunder og acceptere ham som en del af familien, da det virkelig har været noget som har optaget mig gennem hele graviditeten.
Og efter den første usikkerhed hos især Dino går det rigtig godt nu, de er opmærksomme når han græder og vil gerne med når han skal have mad eller skal skiftes og der er ikke noget bedre end at ligge sammen oppe hos mig.
Mens jeg var gravid spurgte jeg mine forældre om de ikke havde lyst til at komme her ovre og være i den første tid både fordi jeg havde brug for at de kunne tage sige af hundene mens jeg var indlagt men også fordi jeg havde brug for at de lærte min søn og kende fra den første dag af så de mange km der er imellem os i hverdagen ikke blev en forhindring.
Så de tog en uges ferie herovre og jeg må indrømme at det er den bedste beslutning jeg har taget, ikke nok med at der var opvartning da jeg kom hjem fra sygehuset, men at se hvordan der kom en bånd mellem min søn og mine forældre var helt fantastisk og jeg er ikke i tvivl om at det komme dem alle til gode senere hen.
Da jeg kom hjem onsdag fra sygehuset fik jeg den smukkeste mor/barn buket i hvide og blå farver
Jeg elsker at kigge på min søn og synes at han er noget af det smukkeste i verden, men det tror jeg en hver mor synes om lige præcis deres barn, men når man også kan få lov til at se det gennem objektivet på kameraet så er det bare endnu mere perfekt og han bliver bestemt kun smukkere når man får fanget hans øjeblikke.
Når man bliver forældre vokser kærligheden til ens partner også for nu er han ikke bare ens kæreste, men også far til ens barn og herhjemme er kærligheden bestemt vokset mere end jeg havde regnet med, men når jeg ser ham med vores søn smelter mit hjerte til dem begge.
De 2 mænd i mit liv og mit livs kærlighed
Elsker jer begge af hele mit hjerte
