lørdag den 27. juli 2013

Haunstrup zoo eller jyllands park zoo

I går var vi i Haunstrup zoo, det er anden gang jeg er der ude og igen bliver jeg forundret over at hvor små og ringe forhold mange af dyrene har, især i forhold til andre steder. 
Jeg ved godt at der er mere legeland end zoo over det, men der er flere store kattedyr som burde har nogle bedre forhold især i disse år hvor man høre og tænker så meget på dyrevelfærd.

Jeg ved godt jeg ikke kan gøre så meget, så jeg må bare nyde at min søn havde en god dag og var utrolig opmærksom på flere af dyrene, især hvis de selv gjorde lidt for at tiltrække hans opmærksomhed.


Glæder mig så meget til at tage ham med rundt i Danmark til de forskellige zoologiskehaver og dyreparker så han kan få et stort kendskab til verdens dyr og komme til at holde af den ligesom jeg.



onsdag den 24. juli 2013

Have part 1 første etape


Så blev vi færdig med første etape af nedrivning af garage og skur, den del som skal være terrasse er nu klar og vi skal igang med at forvandle den lukkede garage til en åben carport.

At se hvilken forskel det har gjort at vi har fået åbnet op ned bag til, gør bare at jeg glæder mig endnu mere til at vi også får det sidste af den store klods væk og virkelig kan se hele vores have oppe fra huset af.

Et før og efter billede hvordan det har åbnet op at vi har fået den første del af garagen væk (underskylder for den svedige græsplæne).

Jeg skylder er kæmpe tak til min kæreste da det er han som har knoklet i denne varme for at virkeliggøre min drøm.
Flemming tak og husk at jeg elsker dig <3 

søndag den 14. juli 2013

1/2 år er gået

I dag er det 6 mdr siden min egen lille trolderik kom til verden, hold da op hvor tiden den går.
tiden er gået super hurtig, synes lige det var i går at han så sådanne ud:


Men nej nu er han en stor dreng som er et selvstændige individ, der kan en masse ting og som skal starte i dagpleje om bare 3 uger.



Kære trolderik du skal vide at mor elsker dig og at jeg vil gå gennem ild og vand for dig, du skal aldrig mangle noget, hverken kærlighed eller kildevand :-)

fredag den 12. juli 2013

Jeg ved godt at jeg endnu engang går mod hvad fysioterapeuter og andre fagpersoner siger, men købet af en gåstol er det bedste jeg har gjort for min søn.
Jeg bruger den ikke som sådan ikke som en gåstol, men mere som et ståstol, for at kunne tilgodese hans behov og lyst til hele tiden at stå op.
Jeg har gjort sådan at han står med flad fod på gulvet og han ikke kører nogen steder, for på den måde at han kan stå op og lege, og lade sig sidde og hvile når han bliver træt.
Nogen vil stadig sige at det er fuldstændig uansvarlig, men når jeg ser glæden i min søns øjne så er jeg ikke i tvivl :-)