mandag den 23. marts 2015

Projekt skrivning

I disse dage læses og skrives der på mit afsluttende projekt for på mandag skal jeg op til den sidste eksamen inden jeg kan kalde mig social og sundhedsassistent.
 
Men det er en lidt anden måde end jeg plejer at lave projekt på fordi der som sådan ikke skal skrives så meget fordi det er en rent mundlig eksamen - så i disse dage læses, skrives stik ord og huskes fakta omkring ældre og alkohol og hvilken tilgang vi som sundhedspersonale skal have til personen med alkohol forbrug/misbrug.
 
 
Jeg glæder mig til det er ovre og jeg kan pakke mine bøger væk, for lige nu ligger alle bøger og notater fra hele uddannelsen og roder i min stue.
Dog holder jeg det til kun at fylde når Lukas er i dagpleje, når han kommer hjem bliver det hele lagt væk og så skal jeg bare være mor og slet ikke tænke på projekt.
 
Så nu vil jeg pakke det hele væk og gå en tur med mine hunde inden trolderikken kommer hjem og først tænke skole igen i morgen når klokken bliver 8.00.