torsdag den 30. december 2010

Glædelig nytår og nye mål der skal nåes

Så er der kun 1½ dag tilbage af 2010 og et helt nyt og ubrugt år starter, så det må være på tide at jeg får sat nogle helt nye og friske mål for året der kommer.

Når jeg ser tilbage på året som snart er gået havde jeg 7 mål jeg gerne ville ha nået når vi kom til i dag, af dem vil jeg sige af de 4 af dem er klaret.

Mine mål for 2010 var:
- At få en stabil vægt på omkring 62kg - Dette er ikke klaret da jeg pga. af operationer ikke har kunne træne optimalt siden april, men dette skal der gøres noget ved i det nye år.
- At gøre min uddannelse færdig - Dette er klaret blev færdig uddannet den 16. september som Sundhedsservicesekretær.
- At blive vurderet til hudreduktion - Dette må vist også sige at være nået da jeg i år både har fået fjernet maveskin og sat brysterne på plads.
- At få et job - Dette er desværre heller ikke lykkes men søger alt hvad jeg kan og tror på det nok skal lykke, så dette komme med over i det nye år.
- At få opbygget et stabilt træningsmønster - Dette mål vil jeg sige er nået da træningsmønstret er stabilt med træning 5 gang om ugen dog har det i perioder ikke været så effektivt som det skal være men jeg er tilfreds.
- At få det sidste på plads i mit hovedet så jeg føler mig normal - Jeg vil når jeg føler efter sige at det har jeg nået for de fleste dage ser jeg mig selv som helt normalt og ikke som en fed person længere og jeg kan de fleste dage acceptere mig selv som jeg er.
- At få gang i mit galleri og min kunst igen - Dette mål har jeg heller ikke nået da mit år jo har stået i operationer og eksamens tegn men igen et mål som jeg tager med  mig ind i det nye år.

Jeg har tænkt meget over hvad næste års mål skal være, for det skal igen være noget, som jeg selv synes er realistisk. For der er ikke noget bedre end at kigge tilbage på året og så se, at man har fået gjort det man havde sat sig for.
Så ud over de 3 selvskrevne fra i år har jeg et gammel mål fra sidste år som jeg har tænkt mig igen at prøve at få mulig gjort.
Så mine mål for 2011 er:
- At tabe de kg der er kommet på i år.
- At få en stabil vægt omkring de 62-63 kg
- At få et job
- At få gang i mit galleri/kunst igen
- At begynde at løbetræne
- At komme igennem året med flest gode dage
Sådan ser målene ud - nu skal de bare udføres.
Så nu er der vist bare tilbage at ønske alle et sikkert og glædeligt nytår - pas på øjne og fingre der ude i morgen og pas på hinanden så alle kommer sikkert ind i det nye.
S.Steiness

tirsdag den 28. december 2010

Sikken voldsom trængsel og alarm

Så er juleferien så småt ved at være ovre og hvad har den så budt på?

8 timers køretur til sjælland

Tivolitur lillejuleaften


Masser af julegaver

God mad, familie besøg og hygge
Sygdom for både min mand og jeg selv

Og da vi vente tilbage kom vi hjem til et frossent vandværk og et meget koldt hus men i dag er vandet kommet igen og huset er så småt ved igen at være varmt.

Glædelig jul og godt nytår

S.Steiness

tirsdag den 21. december 2010

Galleri Virkelyst

Det er jo ingen hemmelighed at jeg elsker at være kreativ især det er forme noget ud fra noget andet - jeg maler, fotografere og skaber figurer af paverpol.

Da vi flyttede ud i huset fik jeg muligheden for udvide fra kun at have et internetgalleri til også at have et fysisk lokale hvor mine ting kunne være og komme til sin ret og derved opstod Galleri Virkelyst

Nu hvor jeg er færdig med min uddannelse og bare går hjemme håber jeg at jeg får tid til at lave en masse af det promoverings arbejde der ligger i at få det op at kører og komme ud til andre end bare familie og venner.




Jeg ved godt at det kræver rigtig meget tid, men også held at komme ud til almindelige mennesker med ens ting/kunst (tja ved ikke rigtig hvad jeg skal kalde det, for hvornår er det kunst og hvornår er det bare unika ting) for rammer man hvad der er mode og trends i tiden eller ligger det langt derfra og man derved må håbe at tiderne vender.....

I det nye år regner jeg med at galleriet får sin egen blog ligesom det har sin egen side på Facebook og så er jeg gået i tænkeboks over hvad jeg ellers kan gøre og så er jeg på jagt efter udstillingssteder for den bedste måde at blive set på er jo at være der hvor andre er, det nytter jo ikke at jeg bare gemmer mig her ude på landet......

Det nyeste er at mine fotografier nu også kan udstilles og at jeg leger lidt med tanken og at lave rene udstillinger med kun fotografier, er derfor gået i gang med at få dem fremkaldt i forskellige størrelser og i en kvalitet som ligger over hvad ens egen printer kan klare....

S.Steiness

lørdag den 18. december 2010

Under en uge til jul

I går var der en uge til, i dag under.... Ja det er juleaften jeg snakker om og tæller ned til, for jeg elsker denne tid på året og når det så drysser ned fra oven så bliver ventetiden bare lidt hyggeligere og starinlysets skær lidt smukkere.


Gåturene med hundene bliver selvom det er koldt lidt sjovere når der kan leges i sneen især den ny drysset sne som er faldet her til morgen.


Når man bor ude midt i ingenting som vi gør, kan man hver morgen se spor efter mange forskellige af naturens vilde dyr og tit ses de også på hundenes morgentur, men sjælden når jeg har kameraet med, dog var der her til morgen den smukkeste rovfugl på jagt ud over markerne og selvom hundene også gerne ville være med og jeg derfor ikke kunne komme helt tæt på den, fik jeg dog et par skud af den smukke fugl.

Ja man ikke andet end at være beæret når så smuk en fugl vælger at opfører den mest elegante dans jeg længe har set.

S.Steiness

tirsdag den 14. december 2010

Dage i en arbejdslediges liv

Jeg har nu været uddannet og arbejdsløs i 3 måneder og jeg må indrømme at jeg er ved at være godt træt af at gå hjemme, nogen vil jo nok sige: jamen du er jo vandt til det.

Da jeg før uddannelsen havde gået hjemme sygemeldt i 4 år men alligevel er det anderledes denne gang ja jeg ved godt at det ikke er det samme og at jeg jo skal søge job hver uge og hele tiden dokumentere at jeg aktiv prøver at komme ud af denne situation jeg er i.
Men alligevel går jeg rundt i et tomrum fordi at jeg jo stadig har den dårlige ryg og derved har dage hvor jeg ingen ting kan, men jeg er heller ikke syg nok til at få det fleksjob jeg har søgt om.

Men ærligt hvem vil ansætte mig i en stilling på ordinære vilkår, når jeg minimum en til to dage om ugen har så ondt i ryggen at jeg enten slet ikke ville kunne komme af sted eller måtte gå hjem efter 2-3 timer og ikke nok med det har været udenfor arbejdsmarked i 6 år og fået en uddannelse som de fleste arbejdsgiver ikke kender til.

Det nytter jo ikke at være negativ hele tiden så jeg får da søgt minimum 2-3 jobs om ugen i håb om at få jobbet men ja får lige så mange afslag uden overhovedet at ha været til samtale tilbage.
Må indrømme at jeg tit tænker og overvejer hvad jeg selv kan gøre for at få det til at lykkes men nogle af de andre ting jeg gerne vil er uddannelser man selv skal betale og på dagpenge er det ikke nemt at spare op.

Hele dagen gå jo ikke kun med at søge job, for så mange jobs er der bestemt ikke at søge her midt i jylland jeg bruger den også på en del andet meget af det er jo dagligdags ting, men en ting som ligger fast på min dagsplan er motion, ellers ville jeg bare falde hen og blive lad, ja jeg ville kunne ødelægge alle de fremskridt der trods alt er i min ryg.


Ellers får jeg set noget tv, lagt en masse bukser op som har ventet på det i flere måneder og læst i nogle af alle mine bøger, spillet lidt på computeren ja tiden går da, men man kan godt føle at dagen bliver lang - nu ser jeg bare frem til 3. januar hvor jeg skal starte på mine 6 ugers selvvalgt kursus.

Jeg håber at det giver lidt mere på cv'et og derved åbner døren til arbejdsmarked igen.

S.Steiness

fredag den 10. december 2010

Årets julekort - Fra mig til alle jer.

Jeg har nu siden sneen begyndte at falde, prøvet at få det perfekte billed af vores hus, som jeg kunne bruge som julekort i år.
For jeg har hele tiden vist at i år, skulle det være et billed jeg selv havde taget der skulle bruges, men desværre har jeg ikke kunne få et ordenlig vinter billed. Da vores hus på det punkt ligger rigtig rigtig dumt enten er der træer i vejen eller den store grimme vej bliver for tydelig til at det bliver et billed der i mine øjne kan bruges som julekort.

Men da jeg ikke har kunne få vores eget hus, har jeg heldigvis fået en af naboernes og billedet er bare blevet super godt men da det ikke er vores eget, synes jeg ikke rigtig jeg kan bruge det så derfor er der ingen der får julekort fra mig i år.

Dog synes jeg ikke at i skal gå glip af mit julekort og derfor bliver det bare et fælles elektronisk kort til alle jer fra mig med ønsket om at i alle må få en dejlig jul og et hygsomt nytår, og at 2011 kun bliver bedre end 2010 som nu snart synger på sidste vers.


Pas på jer selv og hinanden i denne kolde tid.

S.Steiness

mandag den 6. december 2010

Dryp, dryp, dryp, solen skinner og sneen smelter....

Selvom sneen så småt er begyndt at smelte for en tid er der stadig travlhed i og omkring fuglehuset foran vinduet, mange forskellige småfugle har fundet vej til glæde for både mig og min mand.
For det er lidt hyggeligt at sidde indefor i varmen og se fuglene hoppe rundt og guffe solsikkefrø i sig, at se dem slås for at få lige præcis det bedste frø før de andre.

De fleste fugle ved vi hvad hedder, men i de sidste par dage har der været en ensom gul fugl som jeg synes ligner lidt en forvokset kanariefugl men det tror jeg ikke det er.......


Måske der findes nogen herude i cyberspace som kan fortælle mig hvad det er for en gul fugl jeg har besøg af i haven - det er den der ses på billedet herover :-)

Pas godt på hinanden

S.Steiness

torsdag den 2. december 2010

Sne, sne og atter sne........

Der skal ikke være nogen tvivl om at jeg elsker sne og synes at naturen bliver lidt smukkere når den er dækket af et hvidt lag, men når man så også holder utrolig meget af dyr bliver man nød til at tænke på dem også og gøre bare lidt for at de skal have det godt i denne kolde tid.

Det betyder at mine små pipfugle som jeg normalt nyder at se flyve og lege i min have skal have noget mad og gerne noget de leve mæssigt får noget ud af så derfor er der hængt fedtkugler op flere steder i haven og lagt solsikkefrø på foderbrættet, det giver nogle skønne oplevelser at se de små fugle nyde at blive mætte.

Den anden ting sneen og kulden betyder er at mine hunde ikke får så lange gåture som normalt, da især den store selvom han elsker sne begynder at fryse rigtig hurtig hvis vi bare går, så i denne tid bliver gåturene kortere men fyldt med leg så de hele tiden får bevæget sig og det er bestemt sjovt når vi går i sne til knæerne.


Det er nu blevet december og for rigtig mange betyder det en masse stress og jag, så min bøn til alle jer derude pas på jer selv, træk vejret dybt og husk der er en dag igen efter julen.....

S.Steiness