torsdag den 30. december 2010

Glædelig nytår og nye mål der skal nåes

Så er der kun 1½ dag tilbage af 2010 og et helt nyt og ubrugt år starter, så det må være på tide at jeg får sat nogle helt nye og friske mål for året der kommer.

Når jeg ser tilbage på året som snart er gået havde jeg 7 mål jeg gerne ville ha nået når vi kom til i dag, af dem vil jeg sige af de 4 af dem er klaret.

Mine mål for 2010 var:
- At få en stabil vægt på omkring 62kg - Dette er ikke klaret da jeg pga. af operationer ikke har kunne træne optimalt siden april, men dette skal der gøres noget ved i det nye år.
- At gøre min uddannelse færdig - Dette er klaret blev færdig uddannet den 16. september som Sundhedsservicesekretær.
- At blive vurderet til hudreduktion - Dette må vist også sige at være nået da jeg i år både har fået fjernet maveskin og sat brysterne på plads.
- At få et job - Dette er desværre heller ikke lykkes men søger alt hvad jeg kan og tror på det nok skal lykke, så dette komme med over i det nye år.
- At få opbygget et stabilt træningsmønster - Dette mål vil jeg sige er nået da træningsmønstret er stabilt med træning 5 gang om ugen dog har det i perioder ikke været så effektivt som det skal være men jeg er tilfreds.
- At få det sidste på plads i mit hovedet så jeg føler mig normal - Jeg vil når jeg føler efter sige at det har jeg nået for de fleste dage ser jeg mig selv som helt normalt og ikke som en fed person længere og jeg kan de fleste dage acceptere mig selv som jeg er.
- At få gang i mit galleri og min kunst igen - Dette mål har jeg heller ikke nået da mit år jo har stået i operationer og eksamens tegn men igen et mål som jeg tager med  mig ind i det nye år.

Jeg har tænkt meget over hvad næste års mål skal være, for det skal igen være noget, som jeg selv synes er realistisk. For der er ikke noget bedre end at kigge tilbage på året og så se, at man har fået gjort det man havde sat sig for.
Så ud over de 3 selvskrevne fra i år har jeg et gammel mål fra sidste år som jeg har tænkt mig igen at prøve at få mulig gjort.
Så mine mål for 2011 er:
- At tabe de kg der er kommet på i år.
- At få en stabil vægt omkring de 62-63 kg
- At få et job
- At få gang i mit galleri/kunst igen
- At begynde at løbetræne
- At komme igennem året med flest gode dage
Sådan ser målene ud - nu skal de bare udføres.
Så nu er der vist bare tilbage at ønske alle et sikkert og glædeligt nytår - pas på øjne og fingre der ude i morgen og pas på hinanden så alle kommer sikkert ind i det nye.
S.Steiness

Ingen kommentarer:

Send en kommentar