tirsdag den 22. februar 2011

Første trin op ad trappen

Så kom bekræftelsen - jeg er optaget på Anatomi og Fysiologi -grundkursus 200 timer (RAB- godkendt). Så det er første trin op ad trappen der fører mod drømmen om at blive uddannet zoneterapeut - en uddannelse som er selvbetalt hele vejen igennem, så dette skridt kunne ikke være taget uden hjælp fra mine forældre.

De har gjort at jeg kan tage dette første skridt mod en drøm, der nogle gange synes så langt væk pga. det økonomiske aspekt i det, da drømmen kommer til at koste lige omkring 60.000,- inden jeg er i mål. Og som først sygemeldt, så revalidend og nu nyuddannet arbejdsløs sekretær har det ikke været nemt at se hvordan man har skulle komme igang med at udleve drømmen, men nu er det en realitet.

Jeg glæder mig som et lille barn til at komme igang i næste uge og ser frem til at få proppet ny og opdateret viden ind i mit hoved - så nu ved jeg hvad jeg skal hver onsdag det næste år, så selvom jeg ikke har noget arbejde så har jeg da det at se frem til hver uge.

Jeg elsker at lærer nyt og jeg har engang sagt at havde vi råd til det så blev jeg evighedsstudent, bare at få lov til at tilegne sig ny viden inden for alle mulige områder ville være lykken for mig men dessværre går det ikke så må man jo tage det kan kan komme til :-)

Pas på jer selv i sneen

S.Steiness

Ingen kommentarer:

Send en kommentar