I mål efter 8 års kamp

For et år siden skrev jeg dette indlæg, og husker stadig følelsen.

Meen har alligevel i disse dage oplevet noget som er meget større, noget jeg nu har ventet 8 år på - en lønseddel uden indblanding fra det offentlige, en lønseddel hvor jeg virkelig har arbejdet og tjent alle pengene selv.

For nogle kan det måske være svært at sætte sig ind i den glæde og lykke det kan være, for nogen vil det endda være uforståeligt at jeg kan blive så glad af at arbejde og ikke bare gå hjemme, men når jeg nu endelig er i mål efter 8 års kamp så er det vitterlig en lykkerus jeg går rundt i, i disse dage.

Jeg elsker følelsen af igen at være herre i eget hus, igen selv at kunne bestemme hvor mange penge jeg vil ha ind på kontoen hver måned, at kunne sige jeg klare mig selv, jeg er ikke længere en byrde for samfundet.

Jeg ved godt at jeg har mine begrænsninger, at min ryg aldrig bliver helt fit for fight, men jeg ved nu også hvordan jeg kan håndtere mine smerter i hverdagen, jeg ved hvor mine grænser går og jeg ved også hvad jeg vil og hvilken vej min verden går.

Jeg ved, at for, at jeg skal nå det næste mål, så kræver det hårdt arbejde, men nu har jeg bevist ikke mindst for mig selv, at jeg kan og vil kæmpe, for at jeg, når de mål jeg sætter mig.

God lørdag til jer alle og håber at i også når de mål i sætter jer :-)