Hvor bliver tiden af?

Gud hvor tiden flyver af sted, Lukas er snart 8 uger, jeg synes lige jeg var på vej på sygehuset, for at få kejsersnittet og alligevel kan jeg ikke rigtig huske at han ikke har været her.

Nogen dage, tager den ene time bare den anden og lige pludselig skal vi i seng igen, og jeg har bestemt ikke fået lavet alt det jeg gerne ville, men så ved jeg, at jeg har nydt tiden sammen med min søn.

Hver dag glædes jeg ved at jeg kan se hvordan Lukas udvikler sig:

Se hvordan hans synsfelt bliver større,

Hvordan han bliver mere bevidst om omgivelserne,

Hvordan hans muskler bliver stærkere dag for dag,

Hvordan han genkender ansigter og stemmer.

Jeg elsker at opleve hvordan han stoler på verden og har tillid til at den som holder, ham intet ondt vil ham, det giver mig troen på, at han trives og at vi som forældre, giver ham den tryghed og nærvær han har behov for.

I uge 8 var vi en hel uge på Sjælland, hvor vi boede hos mine forældre, det var en rigtig hyggelig uge som ud over min mors fødselsdag, bød på en masse familie besøg, da alt min familie jo bor der.

Det vigtigste besøg var hos min mormor, Lukas's oldemor.

Da jeg lige var blevet gravid, blev hun rigtig syg og vi var tæt på at miste hende, derfor var det vigtigt for mig at hun så hendes oldebarn og at Lukas mødte hende, da jeg den gang bad hende om at kæmpe sig tilbage til livet for netop dette møde. Det gjorde hun og har det i dag rigtig godt, selvom hun har måtte flytte på plejehjem.



Igen var det fantastisk at opleve den kontakt der opstod mellem mine forældre og Lukas, ved at vi var der så mange dage i træk og lade dem være der for ham. At mærke den kærlighed som går begge veje, hvordan mine forældre lyser op når de ser ham og hvordan han bliver rolig og salig når han er hos dem.



Lukas og hans oldemor



Motion er jeg så småt begyndt på igen, dog ikke helt på det plan jeg gerne vil, dog ved jeg at det kommer, men lige nu nyder jeg at sneen er væk så jeg kan komme ud og trille med barnevognen

- kæresten og jeg har fundet en rute på omkring de 8 km hvor vi ikke skal gå på hovedvejen (Ikastvej) særlig meget, men går på små landeveje hvor vi blandt andet kommer forbi en indhegning med heste som følger os på vej og forbi gårde med hunde som giver en hilsen med når vi går der og så er der en masse marker hvor vi kan kigge efter den lille flok rådyr som holder til her.

Jeg har valgt at oprette en blog til Lukas af to årsager, både for at familie og venner kan følge med i hans liv men også i håb om at min blog kan omhandle andet end ham.

bloggen hedder lukaslaupe.blogspot.dk, mit håb er at når Lukas bliver større så vil han også tage del i hvad der skal skrives og overtage den når han bliver gammel nok.

Der er måske nogen som vil mene at jeg udstiller min søn, at jeg skader ham, det er bestemt ikke min mening og kommer han en dag og siger at han ikke vil ha at jeg skriver på den eller at den findes, så sletter jeg den med det samme.

Men dette er mit forsøg og min måde at sørger for at familien kan følge hans liv selvom der er mange km mellem os og der i det daglige ikke er en masse besøg.

Helt igennem ægte kærlighed