Sådan en dag havde jeg i går, på en eller anden måde gik det hele op i en højere enhed, så jeg kunne gå i seng med et smil på læben og med mindet om denne dag.
Når jeg tænker tilbage, ved jeg ikke lige hvad det var som gjorde at dagen var så super, men tror det skyldes en kombination af alle de ting jeg lavede og der ud over skinnede solen og det var helt forårs agtigt.
Jamen hvad gik dagen så med:
- først var vi til babysvømning med Lukas, det var en rigtig positiv oplevelse, han synes det var sjovt og var med i alle 45 min, ikke på noget tidspunkt blev han utilpas eller utryg ved alle de nye sanseindtryk.
Men nøj hvor var han træt bagefter, han kunne næsten ikke holde sig vågen til at få hans mad da vi kom ud derfra, ja selv inde i omklædningen faldt han i søvn mens jeg gav ham tøj på.
- bagefter udnyttede vi, både at vi var inde i Herning, men også det gode vejr og gik en tur ned i byen og gågaden for at kigge på butikker (det blev til noget tøj til Lukas og en lille ting til mig, men mere om det en anden gang).
- Da vi kom hjem fra byen tog jeg hundene med en tur ud på heden, bare dem og mig og må indrømme at der kunne jeg virkelig mærke hvor meget jeg har savnet den tid jeg plejede at have, kun sammen med dem.
Det er rigtig længe siden at jeg har kunne give dem den kvalitetstid som det er, når vi er på heden bare dem og mig.
- og så kørte jeg selv vores "nye" bil for første gang, selvom vi nu har haft den over et ½ år, ja bedre sent end aldrig.
Super skøn tur, solen skinnede og fuglene sang |
I får lige et billede fra svømmehallen af, men hold kæft hvor er det svært at se sig selv i badedragt, for der kan man ikke gemme alle de mange kilo som kom på.
Så det viser virkelig hvor langt jeg har i nu, men det er også en god motivation, så mon ikke jeg ender med at printe et af dem ud - et af dem hvor man virkelig kan se hvor slemt det står til og sætte op her hjemme så jeg hver dag kan se hvad det er jeg kæmper i mod.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar