Idag har jeg måtte se det i øjnene og erkende at jeg må tage et skridt af gangen for at nå i mål igen, men jeg har også kunne mærke på mig selv at det nederlag jeg følte, giver styrke - jeg skal, jeg kan og jeg vil.
Sagen er den, at jeg fik 1000kr af mine forældre i fødselsdagsgave sidste weekend til at købe nyt tøj for, da jeg ikke rigtig havde noget jeg længere kunne passe og det jeg havde var der pletter og skjolder på, af gylp og andre gaver fra Lukas:-) ( det kan jeg ikke have på i skole )
Og i dag var dagen hvor de skulle bruges og jeg skulle se i øjnene at jeg igen var nød til at købe tøj i en stor pige butik, noget der virkelig kan knække ens selvtillid, men det var den realitet jeg var nød til at forholde mig til lige meget hvor ondt det gjorde inden i.
Da vi kom hjem kunne jeg lige så godt fortsætte med at få gjort de ting som gør ondt - tøjskabet skulle rydes for alt det tøj jeg ikke længere kan passe, ikke smides ud, men bare gemmes væk for jeg er bestemt opsat på at kunne passe det igen. ( det skal lykkes )
Det er jo ingen hemmelighed at jeg elsker tøj og gerne har meget tøj, også mere end hvad godt er vil mange sige, men jeg bruger det alt sammen eller rettede jeg troede at jeg altid fik brugt det, hvis jeg købte nyt tøj og at jeg kun købte tøj hvor jeg virkelig havde brug for lige netop det, men i dag har jeg måtte erkende at jeg fandt flere stykker tøj med pris mærke på UPS....
Under graviditeten pakkede jeg en kæmpe kuffert tøj væk, især bukser min mor røv ikke længere kunne være i og idag kunne jeg så pakke en kæmpe sæk tøj og en stor pose overtøj væk, og når jeg siger kæmpe sæk så mener jeg det.
Må vil hellere se bare en enkel fordel ved det og det er at når nu vil skal til at rytte soveværelset fordi det skal laves i stand så er der ikke så meget tøj i min side af skabet det skal flyttes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar