søndag den 20. oktober 2013

Eftermiddagshygge

Da trolderikken sov til middag, blev der endelig tid til at jeg kunne slappe af og koble tankerne fra, og efter en nat hvor søvn har været en by i Rusland, var det virkelig tiltrængt.
Og når efteråret rusker i træerne udenfor, er der ikke noget bedre end et kop varm kakao og tændte stearinlys.

Da jeg hentede Lukas op fra hans middagslur, blev jeg lige mindede om, at vi skal til at have hans sleepy bee i barnevognen igen, så han ikke kan lave samme nummer igen som i dag :-)

Når lige at fange ham da han trækker benene tilbage, er glad for at jeg fik købt uld sovedragt til ham i går.


torsdag den 17. oktober 2013

Gulerods/græskar boller

 I dag var der lige overskud til at få bagt nogle boller og det blev til gulerodsboller/græskar boller og de smager bare super godt.
Synes at når der kommer gulerødder i boller at det giver en sødme og blødhed som jeg eller kun kan få ved meget sukker og/eller smør.

Opskriften er
5,5 dl lunken vand
50 g gær
0,5g salt
2 spsk olie
300g gulerødder(revet)
1 dl græskarkerner
Ca. 1000g mel( minimum 600g grovmel)

1 æg til pensling

Rør gæret ud i den lunken vand, rør resten i, hold dog igen med melet(hvedemel), ælt det godt igennem og lad det derefter hæve lunt i ca en time
Form 24 stk og lad den efterhæve i 20 min
Bages i ovnen i 20 min på 180grader ( varmluft)

Så min aften te i aften så sådanne ud :-)

lørdag den 12. oktober 2013

Ny telefon


                                               I går kom min nye telefon hjem....


Min gamle iPhone 3gS er nu officielt gået på pension, men det har også været undervejs længe, for den er blevet en del langsommere og der var flere og flere apps, som den ikke kunne kører ordenligt og så har jeg længe ikke været tilfreds med kvaliteten af de billeder den tog.
Og efter Lukas er kommet til verden, har der bare været så mange situationer hvor jeg kun har haft min telefon til at tage billedet med og har hver gang været ked af, hvor dårlig billederne blev og har måtte slette dem fordi de ikke kunne bruges.

Så da jeg skulle vælge en ny telefon besluttede jeg mig for, at når det jeg brugte min telefon mest til, var at tage billeder, så skulle den også have et ordenligt kamera i.
For alle smartphones kan ringe, skrive sms'er og gå på nettet, så på det punkt kunne det være hvilken som helst telefon, så det var kameraet i telefonen som gjorde udslaget at det endte med at blive den nye Nokia lumia 1020


Her kan man virkelig se forskel i kvaliteten på den nye og gamle telefon, det øverste billede er taget med den gamle telefon og det nederste med den nye.
Ingen tvivl om hvilken der er bedst, nu skal jeg så bare vende mig til at bruge Nokia igen og deres Windows styresystem.

Så blev spændingen udløst.....

I onsdags fik vi i klassen afvide hvor vi skulle hen i vores første praktik, som er somatisk, det vil sige hospital.

Jeg er så heldig at jeg skal på Sclerosehospitalet Ry, som også var min første priotet, men da vi fik sedlen hvor på det stod, må jeg indrømme at der kunne jeg ikke rigtig glæde mig over det.
Fordi der var nogen som blev ked af ikke at være kommet derud, som også har haft det, som deres første priotet.
Jeg må indrømme at jeg er ikke særlig god til at glæde mig på andres præmisser, så det var først da jeg kom hjem og fik det lidt på afstand.
At jeg jo godt kunne se, at jeg er nød til at glæde mig for det er ikke sikkert, at jeg har noget at glæde mig over næste gang der skal uddeles praktikpladser.

Nu vil jeg bare se frem til at starte i praktik den 14. November og til at tilbringe hele vinteren der ude for ikke nok med at jeg tror at det er et sted hvor jeg kan lærer rigtig meget både personligt og fagligt.
Og så har jeg hørt at naturen derude skulle være helt fantastisk, så mon ikke jeg skal have kameraet med, et par gange eller fire :-)