mandag den 21. april 2014

Påsken 2014

Mine forældre og lillebror har været her i påsken, det har betydet at jeg har fået lagt nyt gulv i stuen, det er bare blevet så flot, kan virkelig ærgre mig over at jeg ikke har gjort det for mange år siden.
Skal nok vise billeder når jeg er helt færdig med at indrette mig igen, for nu har muligheden budt sig for at få rykket lidt rundt.

Vejret har også været super godt og det har betydet at Lukas har kunne været uden for og lege, han har nu både sandkasse, gynge og rutsjebane - den sidste fik han i påskeæg af mormor og morfar.

Jeg har virkelig nydt denne lille ferie og slet ikke tænkt på uddannelse, men nu starter hverdagen igen og i morgen starter vi projekt for skoleperiode 2 og om en uges tid har jeg første dag i praktikken, så skønt bare at kunne nyde det mens der stadig er overskud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar