søndag den 27. juli 2014

Haven

Der er godt nok sket lidt i haven her i ferien, nu mangler jeg bare at få en maskine til at komme og grave alle rødderne op og så skal det hele fræses og rettes til.
Og oppe ved huset mangler jeg et enkel højbed og så er jeg stadig på jagt efter et vægdrivhus.


fredag den 25. juli 2014

Så er ferien snart slut

Så er der kun en weekend tilbage i mellem ferie og hverdag, på mandag starter de sidste uger i praktikken.

En fantastisk ferie som slutter alt for tidligt, kunne godt bruge et par uger mere sammen med min søn, det har været så sjovt, lærerigt og super at opleve min søn hele tiden i 3 uger - tænk det er et år siden jeg stoppede på barsel :-)

Min ferie i billeder 


mandag den 14. juli 2014

Haven - garagen

Så kom jeg lidt længere i projekt: fra garage til carport. 
Nu skal carporten bare købes, og så skal det planlægges ordenligt så tiden med alternativ indhegning af haven bliver så lille som muligt.


fredag den 4. juli 2014

Sommerferie

Så kom dagen hvor ferien startede - 3 uger sammen med trolderikken


Jeg havde fyldt vand i soppebassinet og det må man sige var et hit, Lukas legede der i, i næsten en time, da han først fandt ud af at han godt måtte gå op i vandet :-)


torsdag den 3. juli 2014

Stjernekrig del 3

Så er angrebet en måned gammel og det er tid til at gøre status.


3,5 stjerne er skudt ned og 20 cm forsvundet.

Jeg synes det er helt vildt så meget der er sket på denne måned, nogle dage kan jeg se det selv og andre dage mister jeg modet.

Men hvad er det så som har virket? 

Det er den diæt som hedder 5-2kuren hvor man 5 dage om ugen spiser normalt( sundt og varieret) og 2 dage om ugen kun spiser 500kcal.

Jeg synes ikke det er svært de dage hvor man kun spiser for de 500 kcal, for når jeg spiser morgenmad og aftensmad er jeg som sådan ikke sulten eller har lyst til mad hele dagen. 
Men der hvor det er svært og hvor det har givet en del erkendelse det er hvor mange gange man i løbet af dagen tænker på at man skal spise eller åbner køleskabet af ren vane eller refleks fordi man lige går forbi.
Så der har været rigtig meget hovedarbejde og endnu engang bliver jeg bekræftet ligesom den gang jeg fik min GB operation i at overvægt sidder 60% i hovedet og 40% i det man spiser.

Når jeg har fastedage ser aftensmaden således ud

Om morgen drikker jeg min mælk, spiser et stykke knækbrød med smøreost og 100g agurk eller cherrytomater.
Ellers står den på te, pepsi max og vand hele dagen og hvis hovedpinen begynder at melde sig tager jeg et bolche og en kop kakao men så når jeg også mine max kcal ellers kommer jeg ikke over 400 kcal på disse fastedage.

Kæresten er også hoppet med på bølgen og har tabt 7 kg og godt 25 cm, for ham har det virkelig været en øjenåbner og har gjort at vi faktisk tæller kcal hver dag og der er på en måde gået lidt sport i ikke at spise over ens daglige kcal behov.

Så nu går jeg i gang med en måned mere, især med de udfordringer der er i at det er ferietid og at Lukas og jeg tager til Sjælland på lørdag, men jeg er sikker på at jeg nok skal klare det. Og skulle jeg ikke få fastet i næste uge så er der ikke andet at gøre end at komme op på hesten igen, for intet skal slå mig ud, nu skal de stjerner skydes ned og aldrig komme igen.