Den gang var Lukas lige startet i børnehave og de fleste dage går det rigtig godt, selvom han i øjeblikket er inde i en periode med mareridt om natten, omkring alt det der sker i børnehaven om dagen.
Det er jo en stor og ukendt verden han skal forholde sig til hver dag og siden jul hvor han havde 14 dages ferie, har han haft svært ved igen at omvende sig til alle de børn og voksne hver dag og hele tiden.
For 12 dage siden blev Lukas 3 år sikken da en stor dreng jeg har nu, jeg havde heldigvis fri på dagen så jeg kunne komme ned i børnehaven med boller og være sammen med ham et par timer.
Julen var en følelsesmæssig blandet fornøjelse for det var den første jul uden min elskede mormor ja og mine hunde. Savner dem hver dag,
I morgen skal jeg ind og opereres i håndleddet, er meget spændt på hvordan det går især i forhold til Lukas som jo helst vil sidde hos mig hele tiden og helst vil have at det er mig som skal hjælpe ham med alt, men tænker også at han er så stor og fornuftig at han godt kan forstå at jeg ikke kan hjælpe ham så meget i en periode som jeg gerne ville.
Nu plejer jeg jo at sætte nogle mål for mig selv, når vi går fra det ene til det andet år. Men sidste år lavede jeg jo en pagt med mig selv som hed: At jeg i 2015 ville leve livet, tro på mig selv og være der for min søn og gøre alt det jeg kan, for at året bliver et super godt år og gerne med kameraet i hånden.
Og det har jeg besluttet at det er sådan jeg vil leve fremover ikke noget med mål hvor jeg kan dunke mig selv oven i hovedet men bare få det bedste ud af året.
Nå nu til lidt billede spam fra de sidste 3 måneder:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar