Til månen og tilbage igen

Så kom dagen 

Et møde 

Et sekund 

Verden vendt på hovedet.

Endnu en gang finder jeg mig selv flagrende rundt i tomhed, endnu en gang rammer jeg hullet i vejen, men jeg nægter at falde, nægter at lade mig slå ud, for jeg har ikke selv valgt det så jeg vil ikke lade mig knække.

Jeg skal ikke lægge skjul på at jeg hele tiden har haft en, måske naiv tro på, at jeg kunne vende tilbage, at jeg selv kunne bestemme hvornår det var tid til at sig tak og farvel, men sådan er det ikke gået, og nu er tiden kun rykket nærmere til at jeg skal springe, fra en perron til en anden for at skifte spor.

At jeg skal finde mig selv på ny, smide alle mine kompetencer op i luften og gribe dem, som tillader mig at komme videre, i den rigtige retning,
den retning som igen kan give mig arbejdsglæden tilbage,
den retning som bringer muligheden for at udvikle og dygtiggøre mig,
den retning som igen bringer smilet frem hver dag jeg tager afsted.

Jeg glæder mig til at jeg skal lære nyt, til at jeg skal bruge al min viden og al min faglig kunne på en hel ny måde. at jeg skal dannes på ny og komme ud på den anden side af det her meget stærkere og med en udvidet horisont, som kan føre mig til månen og tilbage igen.

Gåtur

Nogen gange er en gåtur, bare en gåtur andre gange ikke. 

Nogengange trist og kedelige andre gange let og hyggeligt.

Og så er der de gåture som er ren balsam for sjælen, de gåture hvor det ikke betyder noget om det regner og sner eller solen skinner.

De gåture som man kan mærke helt inde i, måske fordi man går hurtigt og får pulsen op eller fordi øjet har noget smukt at se på imens. 

Eller bare fordi sådan en gåtur fylder en med så meget overskud at man ikke kan være i sin egen krop.

Sådan en gåtur havde jeg i dag lige midt i tågen.

Nyt år, nye tider og måske en ny vej

De næste par måneder kommer indholdet her på bloggen til at ændre indhold, de bliver måske lidt mere alvorlige og endnu mere personlige, for lige nu foregår der rigtig meget omkring mig som jeg har brug for at komme af med.
Måske kender du selv de følelser jeg kæmper med eller måske opdager du at der nogen gange ligger mere bag en man lige kan se.

Nogen af indlæggende vil blive lange, andre korte, nogen om tanker, andre om livet og de sidste kommer til bare at være et foto indlæg.

Livet føre nogen gange en mange steder hen, og i øjeblikket sender livet mig tilbage i tiden for endnu en gang er jeg ramt af en kronisk smertetilstand, endnu en gang skal jeg få livet til at fungere med daglige smerter. For 15 år siden var det ryggen, nu er det højre skulder. Sidste gang tog det mig 7 år at komme til at fungere normalt med dem.
Dette sker ikke denne gang, for denne gang er der 2 vigtige faktorer, som gør at jeg på ingen måde kommer til at gentage mig selv.

Den første og aller vigtigste faktor er Lukas, at have en søn, gør at jeg hele tiden må tænke 2 skridt frem.
Og den anden faktor er at jeg er kommet på smerteklinik, hvor jeg får vigtige redskaber til hvordan jeg kan få smerterne til at fylde så lidt som muligt, der ud over har jeg besluttet at jeg vil være smertefri også selvom det betyder at tage medicin. Jeg ved jo hvor svært helt simple ting kan være hvis smerterne vinder.
Derfor er mit mål denne gang at smerterne skal have kamp til stregen og via smerteklinikken får jeg alt den hjælp og støtte jeg har behov for at kunne leve et normalt liv med smerterne. men det betyder ikke at jeg ikke også selv skal foretage nogen ændringer.

Så derfor vender jeg mit liv på hovedet i disse dage......