Til månen og tilbage igen

Så kom dagen 

Et møde 

Et sekund 

Verden vendt på hovedet.

Endnu en gang finder jeg mig selv flagrende rundt i tomhed, endnu en gang rammer jeg hullet i vejen, men jeg nægter at falde, nægter at lade mig slå ud, for jeg har ikke selv valgt det så jeg vil ikke lade mig knække.

Jeg skal ikke lægge skjul på at jeg hele tiden har haft en, måske naiv tro på, at jeg kunne vende tilbage, at jeg selv kunne bestemme hvornår det var tid til at sig tak og farvel, men sådan er det ikke gået, og nu er tiden kun rykket nærmere til at jeg skal springe, fra en perron til en anden for at skifte spor.

At jeg skal finde mig selv på ny, smide alle mine kompetencer op i luften og gribe dem, som tillader mig at komme videre, i den rigtige retning,
den retning som igen kan give mig arbejdsglæden tilbage,
den retning som bringer muligheden for at udvikle og dygtiggøre mig,
den retning som igen bringer smilet frem hver dag jeg tager afsted.

Jeg glæder mig til at jeg skal lære nyt, til at jeg skal bruge al min viden og al min faglig kunne på en hel ny måde. at jeg skal dannes på ny og komme ud på den anden side af det her meget stærkere og med en udvidet horisont, som kan føre mig til månen og tilbage igen.