Jeg ser ikke mig selv som kunstner, men som en kreativ skaber.
Min kreativitet har gået i mange retninger, alt fra i min ungdom at tegne og skrive digte, hen over at lave kort både 3D og Pergamano style til i mange år at male og lave figurer med paverpol.
Underliggende for alt dette er jo lysten til at skabe billeder og fremstille konkrete ting. ikke så meget for at andre kan se det, men for at jeg kan finde tryghed i følelsen" dette har jeg skabt".'
Sideløbende med alle disse forskellige kreative udfoldelser er der 2 ting som ligger dybt i mig og som er mere end bare.... som har fuldt mig selv nu hvor jeg snart fylder 40år.
Det er mit kamera og behovet for at skabe smukke billeder og det er min symaskine og lysten til at skabe brugebare genstande.
Den følelse det er at se min søns øjne, når jeg har syet en ny bluse som skiller sig ud og som han synes er det fedeste, den følelse kan rede enhver dårlig dag.
Desværre gør en dårlig skulder at jeg ikke længere kan holde til at have mit kamera med altid, som jeg havde før i tiden, men jeg prøver stadig at skabe smukke billeder i studiet, når der er overskud på smertekontoen.
Det sammen gælder lidt med min symaskine, eller retter jeg er ved at finde ud af hvordan jeg kan blive ved med at skabe, skabe ting min søn elsker at bruge. og en af de ting jeg har fundet ud af, det er ikke at side samme dag som jeg sadler, dvs. at jeg den ene dag klipper stof/ tegner mønster af og den anden dag syr på maskinen.
På den måde kan jeg stadig holde til at glæde min søn og ja andre som i tidens løb har haft glæde af min evne på min symaskine.
Jeg kan nogen gange få kommentarer omkring hvordan jeg kan sy når jeg har så mange smerter, men for mig handler det planlægning og om hvad der giver mig livsglæde, jeg slapper af når jeg sidder foran min symaskine, når stoffet forvandles til tøj.
Jeg er ikke særlig hurtig til at sy og jeg er god til at fordele det ud og ja jeg sidder ikke flere timer af gangen foran maskinen. men jeg vægter højt at nå dagen er god at sidde ved en af maskinerne.
Jeg tror aldrig at jeg kan holde op med at være kreativ, for når jeg har de rigtige dårlige dage hvor min skulder slet ikke kan noget så bliver mut og indelukket men jeg begynder også at dagdrømme/ fantasere om tøj jeg skal sy og billeder jeg skal skabe.
Denne kreativitet er det som får mig til at fungere, det er en ventil til ro og overskud og denne kreativitet er min indentitet.
Jeg tror at hvis man tager disse kreative tilgange til min sjæl væk, ville jeg ryge ned i et sort hul inden i mig selv, jeg ikke tror jeg ville kunne komme op fra igen. Jeg ville hurtig komme til at gå rundt som en zombie.
 |
| Taget ud af vinduet hjemme, hvor jeg tit har rovfugle siddende på den anden side af vejen |
Jeg føler hele tiden at der er nogen som holder øje med mig og stiller spørgsmåltegn ved de ting jeg gør, om det passer ind i af have smerter, men jeg prøver virkelig at passe på mig selv.
Men det sker da at jeg får syet lidt for længe, fordi jeg lige vil være færdig, men så er der også afregning ved kasse 1 og jeg kan intet i 2-3 dage.
Det er disse oplevelser jeg lære af, lære hvor min grænse er, hvor meget min skulder kan holde til, det er jo også det, jeg det sidste ½ år har gjort på arbejdet, prøve og prøvet og prøvet igen for at finde min grænse for smerter og for bevægelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar