søndag den 23. oktober 2011

Alting har en ende

Og det har min efterårsferie også.....
I morgen er det hverdag igen, men gud hvor har jeg nydt den og hvor har jeg bare haft brug for at kunne stresse af.

Det er ikke fordi der ikke er blevet lavet en masse her hjemme, for det er der. Men det har bare været på sådan en rolig og hyggelig måde hvor vi har noget det vi har noget og bare nydt at være sammen - mig, kæresten og hundene.
Ferien startede med hygge sammen med gode venner, en aften der endte noget mere pludselig end beregnet da en af vores venner fik et epileptisk anfald med en del kramper og han måtte en tur med ambulance.
Ellers har dagene budt på rigtig meget oprydning og kørende på genbrugspladsen og skrothandleren - ja vi havde så meget jern at det kunne betale nogle nye møbler til køkkenalrummet - og tror stadig der er 2 turer på genbrugspladsen tilbage i nu.

Tirsdag havde jeg igen så meget overskud at jeg kom afsted ind i fotoklubben, et fællesskab som jeg desværre har haft forsømt hele sommeren, både fordi jeg tit har arbejdet de tirsdage hvor der har været møde, men også fordi at når jeg har haft fri så har der hverken været mentalt eller fysisk overskud til at komme afsted.
Men at være der inde i tirsdags har givet mig en masse overskud igen, så nu har jeg besluttet at jeg skal afsted i fotoklub minimum en gang om måneden, en anden ting som også kom ud af at jeg kom afsted var at jeg alligevel har billeder med på vores fællesudstilling som kan ses på Ikast bibliotek fra den 1. november af.

Ellers har det jo været en uge som har budt på kolde morgner, blå himmel og skønne solnedgange hvilken altid er godt når man har kameraet med ud på gåturene med hundene.


I går kørte vi en tur til Staby sammen med kærestens søster, hendes datter og kæreste - op og besøge et vennepar som har købt hus der skulle ses
Og da de også havde fået deres heste hjem, var der nogle der lige skulle op på dem og puha hvor er de store når man knap er 4 år.


I dag har den stået op oprydning og efterårsrengøring, ja selv kæresten har været i gang - han blev træt af ikke at kunne finde noget på værkstedet så nu er der også ryttet op der.
Jeg mangler kun at få vasket vinduer, men det håber jeg at vejret tillader at jeg gør i næste weekend, en weekend hvor mine forældre og lillebror kigger over.


S.Steiness

Ingen kommentarer:

Send en kommentar