Solen sidste krampetrækninger er over os i disse dage og varmerekorder bliver slået.
Morgentågen ligger lavt når gåturen med hundene udføres,
naturen ændre sig,
edderkopperne har travlt og deres spin blinker som diamanter på stor,
bladene bliver og falder af.
Ja snart står træerne nøgne og venter på sne og slud,
men inden da strækker grenene sig efter solens stråler
eller holder fast til stammen i stormens rasen.
Det bliver et efterår der for mit vedkommende kommer til at stå i forandringernes og udviklingens tegn, ja håber jeg når foråret kommer kender mig selv bare lidt bedre og ved hvor meget jeg kan holde til.
Så nåede jeg til anden trin på den trappe jeg startede med at bestige i foråret, da jeg i sidste uge startede med at læse Sygdomslære - ja endnu et skridt nærmere på at nå i mål, et mål der lidt i nu ligger langt oppe af trappen.
Sidste weekend var mine forældre her og igen fyldte min far mig med beundring over, hvor mange ting han kan nå at hjælpe mig med på de 30 timer deres besøg kom til at vare.
Den støtte de begge giver mig selvom vi bor 300km fra hinanden, gør mig rørt og giver mig styrke til at jeg kan opretholde min hverdag herover, for jeg ved de står bag mig.
Jeg ved i læser med her så mor og far jeg elsker jer...
Kærligheden har et fast greb i mig,
nyder i fulde drag tiden sammen med kæresten,
nyder at se hvordan forholdet bare gror i den rigtige retning,
nyder at mærke hvordan han gør mig hel
føle hvordan kærligheden fylder min krop,
ikke mindst når jeg ser ham sammen med mine hunde,
se hvordan de dag for dag bare bliver gladere og gladere for hinanden
og det gør at min "flok" igen er utrolig harmonisk.
At mærke hvordan han kan få mit hjerte til at galoppere,
min mund til at smile
mine øjne til at funkle
bare ved at holde om mig...
S.Steiness
Ingen kommentarer:
Send en kommentar