Når ens verden ramler sammen

Så finder man sig selv siddende i ens køkken med tårene trillende ned af kinden, fordi ens verden på et øjeblik ramlede sammen.

Jeg vidste godt at jeg ville gå ned i indtægt når jeg kom på barsel, da mit vikariat jo udløb som jeg skulle på barsel men efter et kig på den første udbetaling kunne jeg se at nedgangen var værre end forventet.

Men det nytter jo ikke at græde for længe over spildt mælk, nu må jeg i arbejdstøjet for at finde ud af hvordan vi skal klare det, men der er da bestemt poppet nogle tanker og kreative løsninger i mit hoved.

Kan man være bekendt hvis nogle spørger om barselsønsker at ønske sig bleer og modermælkserstatning til Lukas? 

Er det forkert at ønske at man føder før tid, gerne i slut december så man kan få børnepenge i januar i stedet for at skulle vente til april for at få den første gang?

Er jeg en dårlig mor hvis jeg kun tager barsel de første 14 uger som er øremærket til mig og lader kæresten tage resten, fordi det er det bedste økonomisk for os?

Hvilken arbejdstiden vil være bedst for os som familie og for min søn? (Dag, aften eller nat)

Ja nogle af spørgsmålene skal jeg finde svaret i mig selv og andre kan man bare håbe og krydse fingre for, men en ting er sikkert der skal tænkes kreativt og sparsomt de næste måneder men vi klare det for det skal vi også uden at miste os selv og hinanden.

Alt forandring kræver tilvending

Der er ingen tvivl om at når der er forandringer i luften så er det godt at der kommer en tilvendings periode.
Her hjemme er det en meget naturlig ting i forhold til kærestens sygdom at alle forandringer bliver talt igennem og gennemført i et rolig tempo.
Men i går kom jeg til kort, og måtte indrømme at jeg havde brug for at en forandring kom til at ske i etaper.

Lidt forhistorie: Mine 2 hunde har i rigtig mange år fået lov til at sove i sengen, og det har jo været meget hyggeligt og trygt, dog har jeg altid haft et ønske om at det ville være rart hvis de kunne sove i deres egne kurve.
Da jeg så i maj blev gravid, blev ønsket endnu større om at de skulle ud af sengen, men kunne ikke lige se hvordan vi lige skulle få vendt dem af med det.
Løsningen kom dog helt af sig selv da de i sommers var 14 dage på ferie hos mine forældre, hvor de ikke sov under dynes i sengen men max. lå ovenpå sengetæppet, da vi kom hjem besluttede vi at nu ville vi videreføre det og ikke lade dem komme i sengen når der ikke er sengetæppe på, og jeg må sige det er bare gået over alt forventning - tror det kan tælles på en hånd de gange de har været hoppet op -
Det blev så sådan at Dino kom til at sove ved min side mens Buller sover ved kærestens side, og i de sidste måneder hvor jeg ikke har sovet meget om natten, har det været hyggeligt at kunne stikke hånden ned til ham og nusse ham lidt, inden man igen prøvede at sove.

Nu kommer Lukas jo snart til verden og vi skulle til at finde ud af hvordan vi fik plads til ham i soveværelset, de første måneder inden han skal ind til sig selv og ligge, så kæresten har lavet den perfekte løsning så liften kan stå ved siden af mig men det kræver at Dinos kurv bliver flyttet et stykke væk fra mig, og det kunne jeg slet ikke magte i aftes da vi skulle sove, så nu sker det i etaper.

 

1: Som Dinos kurv har stået siden han flyttede i den.
2: Som Dinos kurv kommer til at stå nu.
3: Om nogle dage kommer bordet så ind, da jeg stadig vil kunne ane ham.
4: Til sidst kommer liften også ind og stå ( uden at være redt) så både Dino og jeg kan vende os til at vi ikke kan se hinanden længere.

Synes da lige i skal have et ordenlig billed af hvordan Lukas kommer til at sove, på denne måde er han tæt på men stadig i sin egen seng/lift

Projekt børneværelse og meget andet

Så er projekt børneværelse færdig, mine forældre og lillebror var her i weekenden, hvor de sidste ting blev lavet.

Så nu må i gerne se nye billeder der indefra.

Vi er blevet super glade for værelset og glæder os rigtig meget til at rumsterstangen i min mave kommer ud til os.

Mens mine forældre også var her, blev der rykket godt rundt i køkkenalrummet - køkkenalrummet er det rum i huset jeg holder allermest af og nu hvor der er kommet et sted hvor man kan sidde blødt elsker jeg det bare endnu mere.
Sofaen er fra min mormor af, da hun er flyttet på plejehjem og derfor ikke kunne have den med, men den passer bare perfekt ind i rummet så der nu er et sted hvor man kan sidde med Lukas.
Når nu køkkenalrummet er det sted vi tilbringer meget tid i løbet af dagen, var det vigtig for mig at der kom et sted hvor man kunne sidde med Lukas, en smule væk, men uden at skulle ind i stuen og derved være væk fra fællesskabet.



Dem der kender mit køkkenalrum vil kunne se hvilken ændringer der er sket :)


I sidste uge var vi til vækstscanning med efterfølgene lægesamtale, begge dele gik rigtig godt - dog fik vi ingen billeder med hjem, da han slet ikke ville ligge stille nok til at billederne blev gode. men han blev målt på alle leder og kanter og fundet en lille smule for let med hans 1553g og godt 42 cm men ikke noget som betød så meget, så det bliver spændene om han til næste scanning den 12/12 er kommet op på kurven igen samt om han har vendt sig.

Til lægesamtalen bagefter skulle vi snakke om planlagt kejsersnit, og det blev vedtaget at jeg får ham i hænderne mandag den 14 januar, godt en uge før termin, der var en rigtig rar følelse at gå derfra med at vide hvornår han kommer og at jeg ikke skal udsætte min krop for flere smerter end dem jeg har nu.

Så senest mandag den 14 januar kommer Lukas ud til os :-)

3. trimester

Sygemeldt, spænding og smerter må være de 3 hovedpunkter jeg går ind i 3.trimester med,

Jeg har været sygemeldt den sidste måned med bækkensmerter og her den 1/11 blev jeg ledig da mit vikariat udløb, så nu er jeg sygemeldt indtil jeg går på barsel den 21 december.
Jeg må indrømme at jeg er rigtig ked af at jeg ikke længere arbejder, for selvom det gav smerter så var det nu rart at komme af sted hver dag og få brugt sig selv.
Nu går dagene næsten ud i et, om det er hverdag eller weekend glemmer jeg helt og dagene kan være utrolig lange, men det kan jo også skyldes at jeg står op mellem 4.30-5.30 hver dag, ikke så maget fordi jeg går tidligt i seng men fordi jeg ikke kan holde til at ligge, smerterne bliver uudholdeligt og kærestens snorken træls så er det nemmere at stå op end at ligge og vende sig i flere timer.

I dag er jeg 29+3 og min krop er godt nok ved at være belastet af graviditeten, men alle de dårlige ting bliver opvejet hver eneste gang jeg mærker Lukas rumstere eller sparke eller når kæresten hver aften lægger øret til maven og fortæller ham hvordan dagen er gået, og hvor meget han glæder sig til at Lukas kigger ud

I næste uge skal vi til vægtkontrol scanning for at se om Lukas vokser som han skal og bagefter skal vi ind og snakke med en læge omkring mit ønske om kejsersnit, så det bliver spændene om jeg får lov.

Børneværelset er ikke helt færdig i nu men vi er rigtig rigtig langt, møblerne er der, der mangler bare et par hylder som skal købes og så har vi en knagehylde og et spejl der skal op.( dog kommer min lillebror i næste weekend og laver døren færdig, da det er en skydedør skal der laves noget så den ikke svinger ud i bunden) Og så skal karmen også males.
Og så diskutere jeg stadig med mig selv om den gamle gyngestol skal males eller om den bare skal stå som den gør nu.

Vi skulle jo ud og have ny bil da vores gamle gulpladet Toyota ikke rigtig kunne rumme os alle når nu Lukas kom til verden, så en dag i september var vi i silkeborg og hente vores nye bil en Citroën xsara Picasso i hvid fra 2005, der kan vi være alle sammen.
Jeg har desværre ikke kørt særlig meget i den da min mave er i vejen og mit bækken driller rigtig meget ved de bevægelser der er når man kører - så glæder mig rigtig meget til januar så jeg også kan komme ud og køre i vores nye bil.( der kommer billeder en anden dag - kæresten skal lige vaske den inden jeg tager billeder)