torsdag den 8. november 2012

3. trimester

Sygemeldt, spænding og smerter må være de 3 hovedpunkter jeg går ind i 3.trimester med,

Jeg har været sygemeldt den sidste måned med bækkensmerter og her den 1/11 blev jeg ledig da mit vikariat udløb, så nu er jeg sygemeldt indtil jeg går på barsel den 21 december.
Jeg må indrømme at jeg er rigtig ked af at jeg ikke længere arbejder, for selvom det gav smerter så var det nu rart at komme af sted hver dag og få brugt sig selv.
Nu går dagene næsten ud i et, om det er hverdag eller weekend glemmer jeg helt og dagene kan være utrolig lange, men det kan jo også skyldes at jeg står op mellem 4.30-5.30 hver dag, ikke så maget fordi jeg går tidligt i seng men fordi jeg ikke kan holde til at ligge, smerterne bliver uudholdeligt og kærestens snorken træls så er det nemmere at stå op end at ligge og vende sig i flere timer.

I dag er jeg 29+3 og min krop er godt nok ved at være belastet af graviditeten, men alle de dårlige ting bliver opvejet hver eneste gang jeg mærker Lukas rumstere eller sparke eller når kæresten hver aften lægger øret til maven og fortæller ham hvordan dagen er gået, og hvor meget han glæder sig til at Lukas kigger ud

I næste uge skal vi til vægtkontrol scanning for at se om Lukas vokser som han skal og bagefter skal vi ind og snakke med en læge omkring mit ønske om kejsersnit, så det bliver spændene om jeg får lov.

Børneværelset er ikke helt færdig i nu men vi er rigtig rigtig langt, møblerne er der, der mangler bare et par hylder som skal købes og så har vi en knagehylde og et spejl der skal op.( dog kommer min lillebror i næste weekend og laver døren færdig, da det er en skydedør skal der laves noget så den ikke svinger ud i bunden) Og så skal karmen også males.
Og så diskutere jeg stadig med mig selv om den gamle gyngestol skal males eller om den bare skal stå som den gør nu.

Vi skulle jo ud og have ny bil da vores gamle gulpladet Toyota ikke rigtig kunne rumme os alle når nu Lukas kom til verden, så en dag i september var vi i silkeborg og hente vores nye bil en Citroën xsara Picasso i hvid fra 2005, der kan vi være alle sammen.
Jeg har desværre ikke kørt særlig meget i den da min mave er i vejen og mit bækken driller rigtig meget ved de bevægelser der er når man kører - så glæder mig rigtig meget til januar så jeg også kan komme ud og køre i vores nye bil.( der kommer billeder en anden dag - kæresten skal lige vaske den inden jeg tager billeder)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar