Når ens verden ramler sammen

Så finder man sig selv siddende i ens køkken med tårene trillende ned af kinden, fordi ens verden på et øjeblik ramlede sammen.

Jeg vidste godt at jeg ville gå ned i indtægt når jeg kom på barsel, da mit vikariat jo udløb som jeg skulle på barsel men efter et kig på den første udbetaling kunne jeg se at nedgangen var værre end forventet.

Men det nytter jo ikke at græde for længe over spildt mælk, nu må jeg i arbejdstøjet for at finde ud af hvordan vi skal klare det, men der er da bestemt poppet nogle tanker og kreative løsninger i mit hoved.

Kan man være bekendt hvis nogle spørger om barselsønsker at ønske sig bleer og modermælkserstatning til Lukas? 

Er det forkert at ønske at man føder før tid, gerne i slut december så man kan få børnepenge i januar i stedet for at skulle vente til april for at få den første gang?

Er jeg en dårlig mor hvis jeg kun tager barsel de første 14 uger som er øremærket til mig og lader kæresten tage resten, fordi det er det bedste økonomisk for os?

Hvilken arbejdstiden vil være bedst for os som familie og for min søn? (Dag, aften eller nat)

Ja nogle af spørgsmålene skal jeg finde svaret i mig selv og andre kan man bare håbe og krydse fingre for, men en ting er sikkert der skal tænkes kreativt og sparsomt de næste måneder men vi klare det for det skal vi også uden at miste os selv og hinanden.