I dag er det præcis en måned til kejsersnittet skal foregå og vi får Lukas i vores arme, synes godt nok at tiden begynder at gå meget langsom, hver dag føles som år men kan jo så glæde mig over at der både er en jul og et nytår til at få tankerne lidt på afveje:)
I går var jeg ude og gå morgenturen med mine hunde, noget jeg ikke har kunne holde til længe, men i og med Lukas er begyndt at fylde godt ned i mit bækken giver det noget stabilitet så smerterne nogen gange er til at holde ud når jeg går en tur.
Havde det lille kamera med i lommen og fik da taget lidt billeder, det er virkelig noget jeg savner i denne tid en god lang gåtur med kameraet for øjet i skoven.
Den anden dag var der en som spurgte om man ikke snart måtte se et billede af min mave og må ærlig indrømme at jeg meget bevidst har undgået det, da jeg bestemt ikke synes at det er et kønt syn at se mig selv så stor igen.
Jeg ved godt at meget af det er babyen men meget af det er også at jeg ikke har kunne træne det sidste halve år og det har kostet nogle kilo for ikke nok med det så har mit sukker monster haft sit grimme ansigt fremme i hele min graviditet hvilken jo også har givet nogle kilo.
Men når Lukas er kommet, så er der ikke længere nogen undskyldning, hverken for den manglende motion, da jeg igen må tage mine piller eller for alt det usunde som er kommet indebords - det skal være slut og det ved jeg det nok skal lykkes, for har sjælden været så ked af at være i min krop som jeg er i øjeblikket.
Jeg ved også det nok skal lykkes for udover min kæreste som nok skal støtte mig så har jeg en flok tøser som vil være med på sidelinjen og hvis støtte og opbakning er uundværlig i kampen ( i ved hvem i er)
Selvom jeg ikke er stolt af det vil jeg alligevel smide billedet her, så alle igen er klar over at min kamp igen bliver skudt i gang.
 |
| 34+0 |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar