Hvornår er man en god mor?
Når man gør hvad man mener er bedst for ens barn,
selvom det måske ikke er det som står skrevet alle steder?
Eller
Når man venter med at gøre noget for ens barn,
fordi at der alle steder står skrevet at barnet skal være så og så gammel?
Jeg mener bestemt at jeg er en god mor men hold kæft hvor er jeg træt af at andre skal stille spørgsmålstegn ved de ting jeg gør for/ ved Lukas.
Jeg har en dreng som trives, en glad og tilpas lille gut som er utrolig social anlagt og som bestemt ikke har noget imod har være hos andre, møde nye mennesker og opleve verden.
Lukas er 4md og jeg har allerede formået at forarge andre mennesker mange gange, og er ikke i tvivl om at jeg nok skal komme til det mange gange fremover, for jeg er af den holdning at jeg kender mit barn bedst og vil kun ham det bedste og jeg ville aldrig gøre noget som jeg troede kunne skade ham og så er jeg ligeglad med hvad andre siger om det er sundhedsplejersker, andre mødre eller statistikker.
Jamen hvad er det så jeg har gjort, som for nogen næsten er en forbrydelse mod mit barn:
- jeg har ladet andre end mig og kæresten give Lukas mad fra han var nyfødt af - ja han er flaskebarn
- jeg har ladet ham sove alene på eget værelse fra han var 7 uger gammel - ja han sover igennem om natten
- jeg startede med at give ham grød for 10 dage siden, da han var 3,5md gammel
- jeg har allerede ladet ham blivet passet af andre både herhjemme og ude nogle timer af gangen
Hvad kommer jeg til i fremtiden af gøre, som jeg allerede nu ved at nogen kan få ondt i røven over:
- han skal starte i dagpleje når han er 7,5md gammel
- når han kan sidde selv kommer han på potte og sidde - det vil sige at pottetræningen starter allerede der
Jeg ved at jeg er en god mor og at jeg ville være en dårlig mor hvis jeg ikke handlede på de signaler, som jeg mener mit barn sender mig også selvom det ikke er efter en eller anden bog......
Og så lige et billede af trolderikken <3