Snart færdig og hvad så?

Nu er 3. og sidste praktik bestået og nu mangler jeg bare de sidste 2 eksamener før jeg den 31/3 kan kalde mig social og sundhedsassistent.

 

Jeg har været rigtig glad for min tid på Dalbogård i Gl. Rye, - et lille plejehjem med kun 16 pladser, de 6 af dem er korttidspladser/aflastningspladser, men også et plejehjem der skal lukke i løbet af få år til fordel for et stort plejehjem inde i Ry da der ikke er økonomi i at drive så lille et sted. Glad for jeg nåede at opleve den intime stemning så lille et sted skaber.

 

Fik en flot sammenplantning af personalet og påskeæg af en af beboerne, så må jeg indrømme at jeg rejser derfra og føler mig værdsat.



 

At der kun er en måned tilbage betyder også at der er begyndt at gå jobsøgning i det, og gud hvor er der mange ting at tage højde for: skal det være dag, aften eller nat arbejde, hvor langt vil jeg kører, skal det være plejehjem/hjemmepleje/psykiatri og mange flere ting.

 

Så skal ansøgningen skrives, og jeg er bestemt ikke den bedste til hverken at komponere sådan en eller til at sælge mig selv, men der bliver da sendt en enkel eller to af sted engang imellem og så må jeg krydse fingre for at det giver pote.

 

Det at det snart er slut giver også tanker om hvad er det næste jeg skal lære/læse for jeg elsker at lærer nyt, ja jeg lægger ikke skjul på at hvis jeg havde mulighed og råd, så blev jeg evigheds student.

 

Selvom det her mål kun overordnet set, hvis jeg skal følge min karrierer trappe, som jeg lavede for nogle år siden, er et delmål, så er det bestemt et dejligt delmål, som jeg har været 12 år om at nå. 

 

Glæder mig til jeg engang kan tage et trin mere op, men jeg ved også at det ikke er noget som sker hverken i dag eller i morgen, men jeg ved det nok skal ske.....

 

 

God rejse kære mormor......

Kære Mormor

 

Når en dør lukkes så åbnes en anden, når jorden mister en stjerne betyder det at der på himlen kommer en ny. Din dør som altid har været åben er nu lukket og jeg har mistet mit barndommens fristed, mit helle hvor jeg altid var god nok og hvor jeg vidste jeg betød noget, når jeg var i tvivl alle andre steder.

Jeg har slet ikke styr på hvor mange aftner jeg har brugt hos dig og hvor mange samtaler om alt mellem himmel og jord vi har haft.

2 ting du har sagt til mig, er siden hen blevet læresætninger for mig og noget jeg prøver at leve efter.

Du sagde:

 Husk altid at have hjertet med i alt hvad du gør, så er det aldrig forkert.

Lad ikke ord ødelægge hvad af hjertet er skabt.

 

 

Da jeg for 10 år siden flyttede fra Sjælland af, var savnet til dig det som virkede stærkest og skabte mest hjemve, men igen sagde du at hvis jeg havde hjertet med, så ville hjemveen aldrig blive et problem, men hold da op hvor har jeg følt mig langt væk, når du har haft det skidt.

Da du for 3 år siden røg i respirator og vi den gang ikke viste hvad vej det ville gå, havde jeg lige fundet ud af at jeg var gravid.

Jeg besluttede derfor at du skulle være den første som fik det af vide og jeg glemmer aldrig dine øjne da jeg sagde at nu skulle du kæmpe for nu skulle du være oldemor.

Og siden Lukas kom til verden har jeg aldrig været i tvivl om at du var stolt af ham og din nye titel som oldemor for nu var du ikke længere bare mormor.

Jeg er ked af at Lukas ikke får lov til at have dig længere men jeg er glad for at i trods alt nåede at lære hinanden at kende og at jeg kan vise ham billeder af jer sammen.

Når Lukas bliver større vil jeg tage ham med ud i mørket og lade ham finde dig på himlen for jeg ved du vil kigge ned på os og blinke så vi kan finde dig deroppe blandt alle stjernerne.

Det sidste billede jeg har af dig og Lukas, er fra din fødselsdag i sommers og et billede som har fået et helt specielt plads i mit hjerte og som vil komme til at bryde min væg frem over.

 

 

I går mormor, tog du ud på rejsen væk fra mig, væk fra os, væk fra denne jord og selvom det var hårdt at følge dig på vej, havde jeg ro i sindet for jeg havde sagt farvel.  

Jeg stod der mens du kørte din vej og det gik op for mig, at jeg aldrig mere skal høre din stemme eller spille et slag kort med dig.

Men du skal vide kære mormor at du aldrig nogen sinde vil blive glemt og jeg vil sørger for at du ikke kun lever videre i mit hjerte, men også i dit oldebarns.

Jorden er virkelig blevet en stjerne fattigere, men mit hjerte fyldt med endnu mere guld fordi at alle minderne om dig nu titter frem og kun kan få mig til at smile.

 

Farvel mormor til vi ses igen...