Nu er 3. og sidste praktik bestået og nu mangler jeg bare de sidste 2 eksamener før jeg den 31/3 kan kalde mig social og sundhedsassistent.
Jeg har været rigtig glad for min tid på Dalbogård i Gl. Rye, - et lille plejehjem med kun 16 pladser, de 6 af dem er korttidspladser/aflastningspladser, men også et plejehjem der skal lukke i løbet af få år til fordel for et stort plejehjem inde i Ry da der ikke er økonomi i at drive så lille et sted. Glad for jeg nåede at opleve den intime stemning så lille et sted skaber.
Fik en flot sammenplantning af personalet og påskeæg af en af beboerne, så må jeg indrømme at jeg rejser derfra og føler mig værdsat.
At der kun er en måned tilbage betyder også at der er begyndt at gå jobsøgning i det, og gud hvor er der mange ting at tage højde for: skal det være dag, aften eller nat arbejde, hvor langt vil jeg kører, skal det være plejehjem/hjemmepleje/psykiatri og mange flere ting.
Så skal ansøgningen skrives, og jeg er bestemt ikke den bedste til hverken at komponere sådan en eller til at sælge mig selv, men der bliver da sendt en enkel eller to af sted engang imellem og så må jeg krydse fingre for at det giver pote.
Det at det snart er slut giver også tanker om hvad er det næste jeg skal lære/læse for jeg elsker at lærer nyt, ja jeg lægger ikke skjul på at hvis jeg havde mulighed og råd, så blev jeg evigheds student.
Selvom det her mål kun overordnet set, hvis jeg skal følge min karrierer trappe, som jeg lavede for nogle år siden, er et delmål, så er det bestemt et dejligt delmål, som jeg har været 12 år om at nå.
Glæder mig til jeg engang kan tage et trin mere op, men jeg ved også at det ikke er noget som sker hverken i dag eller i morgen, men jeg ved det nok skal ske.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar