Det er vist endnu et godt tegn på hvor vigtig det er at jeg finder et arbejde hvor er ingen skulder belastning er.
Men hold op det er svært når jeg nu elsker mit arbejde og når jeg så endelig søger noget andet, så er det den konkrete manglende erfaring som hæmmer mig.
Sådan en tilfældig opdatering på facebook, kan alligevel sætte tanker igang fordi er en fridag med smerter en rigtig fridag eller er det en fridag fanget i min krop?
For efter 6 fridage hvor kun den sidste føltes som en, tog det præcis 2 arbejdsdage før jeg igen måtte tage ekstra smertestilende, før skulderen igen ikke kunne være med, før jeg igen ikke tør løfte med højre hånd fordi jeg er bange for at tabe genstanden. før en hver bevægelse som ikke er fuld kontrolleret føles som i kniv i skulderen, før hele arm og hånd føles som en stor sovende klump.
Når jeg sidder og skriver disse linjer, kan jeg godt se at det er fuldstændigt sygt at man udsætter sig selv for det og alligevel tager jeg på arbejde om 2 timer til min 4 vagt i streg og tager lige en mere i morgen før der venter en fridag. Men denne gang kun 3, før jeg igen har vagter, så denne gang når jeg ikke tilbage i min normale smertetilstand.
Jeg ved godt jeg skal finde noget andet, jeg skal skifte spor men selvom jeg er villig til at tage en chance fordi jeg ved jeg ikke vil synke, så virker det ikke som om der er nogen som vil tage den chance sammen med mig. For hvert et job jeg søger, får jeg måske et afslag, måske ingen ting, ja følelsen af at intet lykkes bliver kun større og jeg bliver mere bange for at sende ansøgninger ud, for måske dur jeg kun til at være i et job som ødelægger mig.
Men jeg giver ikke op, jeg læser videre som selvstudie, på aftenskole, ja alt hvad er på bare den mindste smule kan hjælpe mig væk - så jeg ikke længere bliver syg af at gå på arbejde.
Jeg er kommet frem til at jeg må dele det op så mine fridage enten er dage hvor jeg ikke skal på arbejde eller dage uden ekstra smerter og derved fri til at gøre hvad jeg har lyst til uden at være fanget i min krop.
Når man føler sig helt forskellige i forhold til alle andre omkring en |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar