høflighedfrase eller oprindelig interesse

Jeg har rigtig svært ved frasen: Hvordan har du det? For jeg ved aldrig helt om personen virkelig har lyst til at høre.
For har de bare lyst til at høre "jeg har det ok fint", så vi derefter kan gå hver til sit, og tro at alt er fryd og gammen, uden at vide hvordan virkeligheden virkelig er.
Eller er personen oprindelig interesseret i hvordan jeg har det og kan personen rumme når jeg fortæller hvordan jeg så har det.
Da jeg altid er i tvivl er jeg helt stoppet med at fortælle hvordan jeg har det og hvis jeg en enkel gang åbner op for det så fortæller jeg kun små brudstykker fordi jeg tænker at så har den anden person fået nok.

Det er derfor utrolig hvad dyr de kan gøre, Magnus vores ene kanin, han ved altid hvordan jeg har det, for han har sin helt egen måde at spørger om jeg er ok på.