Nu mor til et børnehavebarn....

Nu mor til et børnehave barn, hvor er tiden dog blevet af, synes lige det var i går at jeg lavede denne blog omkring at Lukas lige var startet i dagpleje.

Jeg glemmer lidt alt det der er sket i mellemtiden, men skal jo bare se på billederne fra den gang og nu for at se at det var en baby som startede hos Putte men en selvstændig lille ( ja måske stor) dreng som stopper.

August 2013

Oktober 2015

Tiden med Lukas i Puttehaven, er bare gået fantastisk og derfor var det også rigtig vemodig at skulle sige farvel til hende i sidste uge. Men hvor er jeg også hende evig taknemlig for den støtte og omsorgperson hun har været for Lukas i over 2 år. For hun har bestemt en andel i den livsglade, tillidfulde og omsorgfulde store dreng jeg har sendt i børnehave nu som allerede fra dag 1 af, har indgået i leg med en masse nye børn, og gået til alle de nye udfordringer med oprejst pande.
Han har nu gået i børnehaven i en uge og han kan næsten ikke vente med at komme derned om morgen og synes heller ikke at have travlt med at komme hjem når jeg henter ham.
Dog fortæller han hver morgen med en sorgmodig stemme at han ikke mere skal ned til Putte og at han savner Putte, derfor glæder det mig også at jeg ved at han kommer til at se hende engang i mellem når hun kommer ned i børnehaven med ungerne for lege.

Nu ser jeg frem til tiden hvor han skal være i Børnehuset i Gludsted, glæder mig til den udvikling han skal igennem de næste par år, glæder mig til at møde den store dreng han bliver mens han er børnehavebarn og ja jeg ved godt at inden jeg får set mig om så er han skolebarn, måske også derfor jeg nyder hver dag vi har sammen også de dage hvor han mener vi skal op før fanden for sko på.

Endnu en tur til himmelporten.....

Kære Buller

Min egen lille kælepotte, mit lys, i 8 år fik jeg lov til at opleve dit lyse og milde sind, hvor du hver dag bragte glæde og smil ind.

I onsdags tog jeg endnu engang trapperne op til himmelporten, denne gang med dig ved min side denne gang for at genforene dig med Dino.

Vi fik slet ikke alt den tid sammen som jeg havde håbet på, jeg fik ikke lov til at se dig blomstre i stedet oplevede jeg hvordan du aldrig kom dig over sorgen ved tabet af din bedste ven.

Det gør så ondt når jeg vil skrive om alle vores oplevelser sammen, klumpen i halsen vokser når jeg tænker for meget på dig. For med dig slutter en epoke i mit liv, et liv som jeg kender og elsker, et liv som flokleder for de bedste livsledsager man kan ønske sig.

Du var som ingen andre, du var min helt egen speciale blandings hund, med for stort gebis i forhold til munden så du havde både over og under bid, med allergi for både lopper og loppemiddel og en pels/hud som krævede special foder. Du var så god og blid med troen på at alle var din ven og alle ville nusse. Jeg tror ikke jeg kender nogen som du ikke har charmeret dig ind på med det samme og som har været solgt over din varme og hengivenhed.

Selvom du i den sidste tid træk dig fra mig både af sorg men også tror jeg af smerter, så var dit nærvær alligevel så vigtig for mig at jeg nu selvom jeg har Lukas og Flemming ved min side, føler mig en smule ensom og tom inden i. Det er også vores bånd der gør at jeg har taget beslutningen om at jeg skal ikke have hund igen efter dig, for mit hundehjerte er ikke klar til at elske andre.

Lukas har siden du tog afsted, gået og sagt " Lukas ked af det Buller" jeg er helt sikker på at det er hans måde at fortælle at han savner dig og han kan også fortælle at du sammen med Dino og at i passer på Oldemor nu.

Kære Buller du har bestemt sat dine pote spor i vores hjem og familie, og du skal vide at du aldrig vil blive glemt og altid i mit hjerte vil være gemt.

Jeg tog en del billeder fra dine sidste dage, men du ser så trist ud på dem, at det næsten ikke ligner dig. Derfor vil jeg hylde dig med nogle af de lidt ældre som viser dig som jeg husker dig og som du er i mit hjerte.

Når flokken går fra 5 til 4

Kære Dino

 

Min tro væbner, som i over 10år har stået last og brast ved min side, jeg håber jeg gjorde det rigtige da jeg lod dig få fred i tirsdag og jeg håber du tilgiver mig for kun at kunne følge dig til himmelporten men ikke med ind.

 

I de 10 år vi fik sammen er det ikke mange dage vi har været fra hinanden, for ligesom du blev rastløs når jeg ikke var hjemme, så var jeg heller aldrig helt mig selv når jeg var væk fra dig.

 

Jeg ville kunne skrive side op og side ned om alle de ting vi har oplevet sammen, men klumpen i halsen og knuden i maven, når jeg skal skrive eller fortælle om vores oplevelser sammen er stadig for stor.

 

En ting er sikkert at du er det bedste der er sket i mit liv og jeg er dybt taknemlig for hver en dag jeg har fået sammen med dig.

 

Jeg takker dig for at have tillid til mig da jeg bragte en hund mere end i vores lille flok, og jeg ved at jeg satte dig på en prøve da jeg kom hjem fra sygehuset med Lukas og igen bragte børn ind i din hverdag. Børn som du ikke var glad for og som du ikke stolede på fordi at du i de første 3 år af dit liv havde meget grimme oplevelser, men du stolede på mig, og på at jeg nok skulle sørger for at de ikke gjorde dig ondt.

 

Jeg ved at jeg aldrig vil kunne finde en så loyal og fantastisk hund som dig nogen steder og du vil altid være MIN hund, på en eller anden både har jeg haft "min" hund og selvom jeg i fremtiden skulle få andre hunde så vil det altid være dig der er min hund.

 

Nu vil jeg tage mig at Buller som savner dig, og som går og leder efter dig, han har på en eller anden måde altid stået i skyggen af dig, men nu er det på tide at vores forhold begynder at blomstre så jeg på den bedste måde kan hjælpe ham videre efter tabet af hans bedste ven.

Og jeg vil tage mig af Lukas som går og kalder på dig, finder legetøj frem til dig, som henter godbidder der kun er til dig og som ikke kan finde ud af hvor det er du sover henne.

 

Så kære Dino du har bestemt sat dine potespor i vores hjem og familie, og du skal vide at du aldrig vil blive glemt og altid i mit hjerte vil være gemt.

 

Jeg har jo tonsvis af billeder af dig, men her er nogle af de nyeste som jeg virkelig elsker, blandt andet billeder af dig og mig.

 

 

 

 

 

 

 

 

Arvestykker...

For over 10 år siden mistede jeg min farmor og efter hende arvede jeg 2 af de ting som har den største betydning for mig i mit hjem. En lænestol i olivengrøn stof, som man sidder helt fantastisk i og et Svanestel til 12 personer.

Disse 2 ting har fuldt med mig gennem flytninger og ægteskab, ja stolen har virkelig været uundværlig både efter ulykken og under graviditeten hvor min krop ikke havde det godt.

Jeg ved slet ikke hvad jeg gør den dag, lænestolen ikke kan mere.

 

I disse dage er jeg ved at få de ting jeg har arvet fra min mormor som jo gik bort i vinters helt på plads, blandt andet små porcelænsfigurer og et smukt hjørneskab.

 

Det sjove ved hjørneskabet er at det for mange års siden var min farmors og derfor er det helt fantastisk at have det i mit hjem nu.

 

Noget andet som jeg har arvet efter min mormor er 90% af mit julepynt, så når jeg pynter op til jul i år vil hun være i mit hjem og der vil bestemt sendes mange tanker til hende.

 

At jeg har alt hendes julepynt startede for mange år siden, da hun ikke længere kunne holde til at pynte op og jeg op til jul hvert år var hjemme og hjælpe hende og som tak måtte vælge en af hendes små nisser.

Med tiden måtte jeg vælge af de store også og da hun skulle flytte først i ældrebolig og siden på plejehjem var det helt naturligt for hende at jeg skulle have det pynt som hun ikke længere havde plads til.

Nu har jeg fået det sidste af hendes julepynt og jeg glæder mig meget til at pynte op med det når vi kommer til december.

Haven - legeplads og drivhus

Lige et kig ned i haven fra i dag, hvor græsset er nyslået.

 

En rundtur i haven via billeder, hvor man virkelig kan se nogle af alle de ting som er sket i haven

 

 

 

 

Jeg har længe gerne ville have et drivhus, og regnede med det bare skulle være et vægdrivhus. Men sådan blev det ikke, for lige pludselig dukkede det rigtig tilbud op og så blev det til et fint stort et på 5m2 med masser af plads.

 

I dag fik jeg plantet mine drivhus planter

og i morgen skal der frø i højbedene.

 

 

Lukas's legeområde er også ved at tage form, han har fået legetårn med gynger op og han hjælper Flemming med at gøre legehuset i stand så det også kan tages i brug.

 

 

Mit lille solskinshjørne, mangler bare min rosenbænk men den trænger til en slibetur og opfriskning

Så kan jeg kalde mig Social- og sundhedsassistent

Ja så blev jeg færdig med uddannelsen og har nu både fin nål og bevis.

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ud og arbejde med alle de kompetencer som jeg har fået igennem min uddannelse.

Og med fast arbejde fra 1/6 glæder jeg mig rigtig meget til at komme til at slå mine folder på Kastaniehaven i Give og arbejde med leve bo miljø. 

 

 

 

Jeg fik en Kaj Bojesen fugl af min søn og mine hunde, hvilket jeg er rigtig glad for. Så den skal i da også lige se et billede af, den hedder Ruth

 

Projekt skrivning

I disse dage læses og skrives der på mit afsluttende projekt for på mandag skal jeg op til den sidste eksamen inden jeg kan kalde mig social og sundhedsassistent.

 

Men det er en lidt anden måde end jeg plejer at lave projekt på fordi der som sådan ikke skal skrives så meget fordi det er en rent mundlig eksamen - så i disse dage læses, skrives stik ord og huskes fakta omkring ældre og alkohol og hvilken tilgang vi som sundhedspersonale skal have til personen med alkohol forbrug/misbrug.

 

 

Jeg glæder mig til det er ovre og jeg kan pakke mine bøger væk, for lige nu ligger alle bøger og notater fra hele uddannelsen og roder i min stue.

Dog holder jeg det til kun at fylde når Lukas er i dagpleje, når han kommer hjem bliver det hele lagt væk og så skal jeg bare være mor og slet ikke tænke på projekt.

 

Så nu vil jeg pakke det hele væk og gå en tur med mine hunde inden trolderikken kommer hjem og først tænke skole igen i morgen når klokken bliver 8.00.

Snart færdig og hvad så?

Nu er 3. og sidste praktik bestået og nu mangler jeg bare de sidste 2 eksamener før jeg den 31/3 kan kalde mig social og sundhedsassistent.

 

Jeg har været rigtig glad for min tid på Dalbogård i Gl. Rye, - et lille plejehjem med kun 16 pladser, de 6 af dem er korttidspladser/aflastningspladser, men også et plejehjem der skal lukke i løbet af få år til fordel for et stort plejehjem inde i Ry da der ikke er økonomi i at drive så lille et sted. Glad for jeg nåede at opleve den intime stemning så lille et sted skaber.

 

Fik en flot sammenplantning af personalet og påskeæg af en af beboerne, så må jeg indrømme at jeg rejser derfra og føler mig værdsat.



 

At der kun er en måned tilbage betyder også at der er begyndt at gå jobsøgning i det, og gud hvor er der mange ting at tage højde for: skal det være dag, aften eller nat arbejde, hvor langt vil jeg kører, skal det være plejehjem/hjemmepleje/psykiatri og mange flere ting.

 

Så skal ansøgningen skrives, og jeg er bestemt ikke den bedste til hverken at komponere sådan en eller til at sælge mig selv, men der bliver da sendt en enkel eller to af sted engang imellem og så må jeg krydse fingre for at det giver pote.

 

Det at det snart er slut giver også tanker om hvad er det næste jeg skal lære/læse for jeg elsker at lærer nyt, ja jeg lægger ikke skjul på at hvis jeg havde mulighed og råd, så blev jeg evigheds student.

 

Selvom det her mål kun overordnet set, hvis jeg skal følge min karrierer trappe, som jeg lavede for nogle år siden, er et delmål, så er det bestemt et dejligt delmål, som jeg har været 12 år om at nå. 

 

Glæder mig til jeg engang kan tage et trin mere op, men jeg ved også at det ikke er noget som sker hverken i dag eller i morgen, men jeg ved det nok skal ske.....

 

 

God rejse kære mormor......

Kære Mormor

 

Når en dør lukkes så åbnes en anden, når jorden mister en stjerne betyder det at der på himlen kommer en ny. Din dør som altid har været åben er nu lukket og jeg har mistet mit barndommens fristed, mit helle hvor jeg altid var god nok og hvor jeg vidste jeg betød noget, når jeg var i tvivl alle andre steder.

Jeg har slet ikke styr på hvor mange aftner jeg har brugt hos dig og hvor mange samtaler om alt mellem himmel og jord vi har haft.

2 ting du har sagt til mig, er siden hen blevet læresætninger for mig og noget jeg prøver at leve efter.

Du sagde:

 Husk altid at have hjertet med i alt hvad du gør, så er det aldrig forkert.

Lad ikke ord ødelægge hvad af hjertet er skabt.

 

 

Da jeg for 10 år siden flyttede fra Sjælland af, var savnet til dig det som virkede stærkest og skabte mest hjemve, men igen sagde du at hvis jeg havde hjertet med, så ville hjemveen aldrig blive et problem, men hold da op hvor har jeg følt mig langt væk, når du har haft det skidt.

Da du for 3 år siden røg i respirator og vi den gang ikke viste hvad vej det ville gå, havde jeg lige fundet ud af at jeg var gravid.

Jeg besluttede derfor at du skulle være den første som fik det af vide og jeg glemmer aldrig dine øjne da jeg sagde at nu skulle du kæmpe for nu skulle du være oldemor.

Og siden Lukas kom til verden har jeg aldrig været i tvivl om at du var stolt af ham og din nye titel som oldemor for nu var du ikke længere bare mormor.

Jeg er ked af at Lukas ikke får lov til at have dig længere men jeg er glad for at i trods alt nåede at lære hinanden at kende og at jeg kan vise ham billeder af jer sammen.

Når Lukas bliver større vil jeg tage ham med ud i mørket og lade ham finde dig på himlen for jeg ved du vil kigge ned på os og blinke så vi kan finde dig deroppe blandt alle stjernerne.

Det sidste billede jeg har af dig og Lukas, er fra din fødselsdag i sommers og et billede som har fået et helt specielt plads i mit hjerte og som vil komme til at bryde min væg frem over.

 

 

I går mormor, tog du ud på rejsen væk fra mig, væk fra os, væk fra denne jord og selvom det var hårdt at følge dig på vej, havde jeg ro i sindet for jeg havde sagt farvel.  

Jeg stod der mens du kørte din vej og det gik op for mig, at jeg aldrig mere skal høre din stemme eller spille et slag kort med dig.

Men du skal vide kære mormor at du aldrig nogen sinde vil blive glemt og jeg vil sørger for at du ikke kun lever videre i mit hjerte, men også i dit oldebarns.

Jorden er virkelig blevet en stjerne fattigere, men mit hjerte fyldt med endnu mere guld fordi at alle minderne om dig nu titter frem og kun kan få mig til at smile.

 

Farvel mormor til vi ses igen...

 

 





2 år som mor...

I går havde Lukas fødselsdag, tænk det er 2 år siden han kom til verden og var sådan en lille my, det er han bestemt ikke længere.

Lidt billeder fra i går og de gaver han fik

Han skulle jo også have en lagkage med i dagpleje så kl. 5 om morgen stod jeg og piskede flødeskum, og dette var hvad min kreativitet kunne klare på den tid af dagen.

I weekenden kommer mine forældre og lillebror for at fejre ham og søndag eftermiddag skulle hans farmor og farfar gerne kigge forbi.

Nyt navn fra i dag

Så blev det en realitet jeg har fået nyt navn.... Fra og med i dag har min søn og jeg samme mellemnavn.

Fik jo i nytårsgave en navneændring af kæresten, da jeg jo har ville det siden vi fik navnet godkendt til Lukas, der har bare ikke rigtig været luft i økonomien til at gøre det.

 

Så en bedre gave kunne jeg jo ikke få.....

Nu skal vi bare have købt et nyt navneskilt til postkassen ;)