Så blev jeg da den oplevelse rigere......
Onsdag aften da vi skulle til og i seng, fik jeg bare de ledeste kramper i maven, de var så slemme at jeg hverken kunne stå, gå eller ligge og de ville bare i stoppe, det var virkelig som om min tarme krampede og snoede sig rundt og rundt hele tiden.
Og da pga mine operationer skal være OBS på tarmslyng og indvendig brok, fordi jeg er lidt mere udsat og har lidt større risiko, blev jeg en smule bange og bekymret da anfaldet ikke stoppede og smerterne tiltog.
Vi valgte at ringe efter vagtlægen som kom rimelig hurtigt i forhold til hvad man ellers hører og oplever, han kunne ikke hører noget for der var normal tarmlyd, men han ville gerne have mig ind på sygehuset, for de kramper var ikke normale.
10 min senere kom ambulancen, og der fik jeg noget smertestillende, ved ikke lige hvad det var, men hold kæft det var godt, de 20 minutter før det igen var ude af kroppen havde jeg virkelig ingen smerter, ingengang i ryggen:-)
Inden på sygehuset blev jeg undersøgt af sygeplejersker, reservelæge og kirurgisk læge, og alle tal og undersøgelser var normale, der var intet som kunne give et paj i retning på hvad det var, men de snakkede både indvendig brok og tarmslyng så jeg blev indlagt så de om morgen kunne lave en CT scanning.
Næste morgen ved stuegang begyndte den læge som gik det at snakke om blindtarmsbetændelse og operation, men besluttede til sidst at jeg skulle til den CT scanning kl 11 og så måtte vi tage den derfra. Senere kom svaret og der var ingen betændelse at se men de mente at kunne se noget væske i bughugen, som evt kunne stamme fra en sprængt cyste på min ene æggestok.
Så kl 14.00 skulle jeg en tur på gynækologisk afd for at blive scannet og tilfældigt var det min "faste" gynækolog ( hende som behandlede mig, da jeg for 2 år siden var syg) så jeg blev scannet og hun kunne også se væsken som var i bughugen og hendes svar var også at det vat en cyste som var sprunget og behandlingen var smertedækning til kroppen selv havde absorberet al væsken hvilken kunne vare op til 11/2 uge.
Jeg blev derefter overført til gynækologisk afd til observation og smerte behandling til dagen efter og så fortsætte behandlingen hjemme.
Da jeg var kommet over på afdelingen, kunne jeg ringe til kæresten, så ham og trolderikken kunne komme en tur ind og besøge mig, for savnede ham for vildt - det var jo det længste jeg havde været fra ham.
Så det var gensynsglæde fra begge sider da de kom ind og besøgte mig så selvom jeg havde mange smerter så måtte de træde i baggrunden for have ham tæt på mig det skulle jeg bare - det er bare ægte kærlighed, det gjorde helt ondt i hjertet da de tog hjem igen efter et par timer...
Jeg blev udskrevet dagen efter med beskeden om at jeg bare skulle smertedæk mig den næste uges tid.
Sidder her til aften en uge efter det skete og har stadig ondt engang imellem, men det er jo ingenting i forhold til hvad det har været og i morgen regner jeg da også med at jeg kan genoptage gåture og træning.....
