I går var dagen hvor det skulle ske, skulle ha lavet resten af tanden - hele dagen i skolen kunne jeg mærke hvordan mit hjerte bankede lige den tand hurtigere end normalt og hvordan mine hænder blev klamme hver gang jeg tænke på det.
Havde fået Flemming til at kører for mig, for at være sikker på jeg ikke kunne lave nogen svingærinder så jeg ik kom afsted.
Synes selv at jeg klarede det godt, jeg hverken bed hende i fingeren eller brækkede mig over hende, så en hel time i tandlægestolen kun men en tåre eller to.
Var rigtig stolt af mig selv, og lettet ved tanken om at nu var der længe til jeg igen skulle hele møllen i gennem igen...
Men nej så heldig er jeg ik, for hvad tror i der skete i dag....
Jeg knækkede en tand, så nu er jeg nød til igen at skulle det igennem og jeg kan allerede mærke ubehaget komme og jeg har ingengang ringet om en tid i nu.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar