Ventetid og utålmodighed.....

I onsdags var vi til den sidste vækstskanning, og Lukas havde taget fint på og vejer nu 2170g og igen fik vi af vide at vi havde en utrolig livlig dreng som dog stadig ikke har vendt sig, men som hun sagde det havde ikke nogen betydning da jeg jo skal have kejsersnit.

I dag er det præcis en måned til kejsersnittet skal foregå og vi får Lukas i vores arme, synes godt nok at tiden begynder at gå meget langsom, hver dag føles som år men kan jo så glæde mig over at der både er en jul og et nytår til at få tankerne lidt på afveje:)

I går var jeg ude og gå morgenturen med mine hunde, noget jeg ikke har kunne holde til længe, men i og med Lukas er begyndt at fylde godt ned i mit bækken giver det noget stabilitet så smerterne nogen gange er til at holde ud når jeg går en tur.
Havde det lille kamera med i lommen og fik da taget lidt billeder, det er virkelig noget jeg savner i denne tid en god lang gåtur med kameraet for øjet i skoven.

Den anden dag var der en som spurgte om man ikke snart måtte se et billede af min mave og må ærlig indrømme at jeg meget bevidst har undgået det, da jeg bestemt ikke synes at det er et kønt syn at se mig selv så stor igen.
Jeg ved godt at meget af det er babyen men meget af det er også at jeg ikke har kunne træne det sidste halve år og det har kostet nogle kilo for ikke nok med det så har mit sukker monster haft sit grimme ansigt fremme i hele min graviditet hvilken jo også har givet nogle kilo.
Men når Lukas er kommet, så er der ikke længere nogen undskyldning, hverken for den manglende motion, da jeg igen må tage mine piller eller for alt det usunde som er kommet indebords - det skal være slut og det ved jeg det nok skal lykkes, for har sjælden været så ked af at være i min krop som jeg er i øjeblikket.
Jeg ved også det nok skal lykkes for udover min kæreste som nok skal støtte mig så har jeg en flok tøser som vil være med på sidelinjen og hvis støtte og opbakning er uundværlig i kampen ( i ved hvem i er)

Selvom jeg ikke er stolt af det vil jeg alligevel smide billedet her, så alle igen er klar over at min kamp igen bliver skudt i gang.

34+0

Hvis jeg ikke når at komme her forbi inden jul så ønsker jeg jer alle en rigtig glædelig jul og godt nytår

Når ens verden ramler sammen

Så finder man sig selv siddende i ens køkken med tårene trillende ned af kinden, fordi ens verden på et øjeblik ramlede sammen.

Jeg vidste godt at jeg ville gå ned i indtægt når jeg kom på barsel, da mit vikariat jo udløb som jeg skulle på barsel men efter et kig på den første udbetaling kunne jeg se at nedgangen var værre end forventet.

Men det nytter jo ikke at græde for længe over spildt mælk, nu må jeg i arbejdstøjet for at finde ud af hvordan vi skal klare det, men der er da bestemt poppet nogle tanker og kreative løsninger i mit hoved.

Kan man være bekendt hvis nogle spørger om barselsønsker at ønske sig bleer og modermælkserstatning til Lukas? 

Er det forkert at ønske at man føder før tid, gerne i slut december så man kan få børnepenge i januar i stedet for at skulle vente til april for at få den første gang?

Er jeg en dårlig mor hvis jeg kun tager barsel de første 14 uger som er øremærket til mig og lader kæresten tage resten, fordi det er det bedste økonomisk for os?

Hvilken arbejdstiden vil være bedst for os som familie og for min søn? (Dag, aften eller nat)

Ja nogle af spørgsmålene skal jeg finde svaret i mig selv og andre kan man bare håbe og krydse fingre for, men en ting er sikkert der skal tænkes kreativt og sparsomt de næste måneder men vi klare det for det skal vi også uden at miste os selv og hinanden.

Alt forandring kræver tilvending

Der er ingen tvivl om at når der er forandringer i luften så er det godt at der kommer en tilvendings periode.
Her hjemme er det en meget naturlig ting i forhold til kærestens sygdom at alle forandringer bliver talt igennem og gennemført i et rolig tempo.
Men i går kom jeg til kort, og måtte indrømme at jeg havde brug for at en forandring kom til at ske i etaper.

Lidt forhistorie: Mine 2 hunde har i rigtig mange år fået lov til at sove i sengen, og det har jo været meget hyggeligt og trygt, dog har jeg altid haft et ønske om at det ville være rart hvis de kunne sove i deres egne kurve.
Da jeg så i maj blev gravid, blev ønsket endnu større om at de skulle ud af sengen, men kunne ikke lige se hvordan vi lige skulle få vendt dem af med det.
Løsningen kom dog helt af sig selv da de i sommers var 14 dage på ferie hos mine forældre, hvor de ikke sov under dynes i sengen men max. lå ovenpå sengetæppet, da vi kom hjem besluttede vi at nu ville vi videreføre det og ikke lade dem komme i sengen når der ikke er sengetæppe på, og jeg må sige det er bare gået over alt forventning - tror det kan tælles på en hånd de gange de har været hoppet op -
Det blev så sådan at Dino kom til at sove ved min side mens Buller sover ved kærestens side, og i de sidste måneder hvor jeg ikke har sovet meget om natten, har det været hyggeligt at kunne stikke hånden ned til ham og nusse ham lidt, inden man igen prøvede at sove.

Nu kommer Lukas jo snart til verden og vi skulle til at finde ud af hvordan vi fik plads til ham i soveværelset, de første måneder inden han skal ind til sig selv og ligge, så kæresten har lavet den perfekte løsning så liften kan stå ved siden af mig men det kræver at Dinos kurv bliver flyttet et stykke væk fra mig, og det kunne jeg slet ikke magte i aftes da vi skulle sove, så nu sker det i etaper.

 

1: Som Dinos kurv har stået siden han flyttede i den.
2: Som Dinos kurv kommer til at stå nu.
3: Om nogle dage kommer bordet så ind, da jeg stadig vil kunne ane ham.
4: Til sidst kommer liften også ind og stå ( uden at være redt) så både Dino og jeg kan vende os til at vi ikke kan se hinanden længere.

Synes da lige i skal have et ordenlig billed af hvordan Lukas kommer til at sove, på denne måde er han tæt på men stadig i sin egen seng/lift

Projekt børneværelse og meget andet

Så er projekt børneværelse færdig, mine forældre og lillebror var her i weekenden, hvor de sidste ting blev lavet.

Så nu må i gerne se nye billeder der indefra.

Vi er blevet super glade for værelset og glæder os rigtig meget til at rumsterstangen i min mave kommer ud til os.

Mens mine forældre også var her, blev der rykket godt rundt i køkkenalrummet - køkkenalrummet er det rum i huset jeg holder allermest af og nu hvor der er kommet et sted hvor man kan sidde blødt elsker jeg det bare endnu mere.
Sofaen er fra min mormor af, da hun er flyttet på plejehjem og derfor ikke kunne have den med, men den passer bare perfekt ind i rummet så der nu er et sted hvor man kan sidde med Lukas.
Når nu køkkenalrummet er det sted vi tilbringer meget tid i løbet af dagen, var det vigtig for mig at der kom et sted hvor man kunne sidde med Lukas, en smule væk, men uden at skulle ind i stuen og derved være væk fra fællesskabet.



Dem der kender mit køkkenalrum vil kunne se hvilken ændringer der er sket :)


I sidste uge var vi til vækstscanning med efterfølgene lægesamtale, begge dele gik rigtig godt - dog fik vi ingen billeder med hjem, da han slet ikke ville ligge stille nok til at billederne blev gode. men han blev målt på alle leder og kanter og fundet en lille smule for let med hans 1553g og godt 42 cm men ikke noget som betød så meget, så det bliver spændene om han til næste scanning den 12/12 er kommet op på kurven igen samt om han har vendt sig.

Til lægesamtalen bagefter skulle vi snakke om planlagt kejsersnit, og det blev vedtaget at jeg får ham i hænderne mandag den 14 januar, godt en uge før termin, der var en rigtig rar følelse at gå derfra med at vide hvornår han kommer og at jeg ikke skal udsætte min krop for flere smerter end dem jeg har nu.

Så senest mandag den 14 januar kommer Lukas ud til os :-)

3. trimester

Sygemeldt, spænding og smerter må være de 3 hovedpunkter jeg går ind i 3.trimester med,

Jeg har været sygemeldt den sidste måned med bækkensmerter og her den 1/11 blev jeg ledig da mit vikariat udløb, så nu er jeg sygemeldt indtil jeg går på barsel den 21 december.
Jeg må indrømme at jeg er rigtig ked af at jeg ikke længere arbejder, for selvom det gav smerter så var det nu rart at komme af sted hver dag og få brugt sig selv.
Nu går dagene næsten ud i et, om det er hverdag eller weekend glemmer jeg helt og dagene kan være utrolig lange, men det kan jo også skyldes at jeg står op mellem 4.30-5.30 hver dag, ikke så maget fordi jeg går tidligt i seng men fordi jeg ikke kan holde til at ligge, smerterne bliver uudholdeligt og kærestens snorken træls så er det nemmere at stå op end at ligge og vende sig i flere timer.

I dag er jeg 29+3 og min krop er godt nok ved at være belastet af graviditeten, men alle de dårlige ting bliver opvejet hver eneste gang jeg mærker Lukas rumstere eller sparke eller når kæresten hver aften lægger øret til maven og fortæller ham hvordan dagen er gået, og hvor meget han glæder sig til at Lukas kigger ud

I næste uge skal vi til vægtkontrol scanning for at se om Lukas vokser som han skal og bagefter skal vi ind og snakke med en læge omkring mit ønske om kejsersnit, så det bliver spændene om jeg får lov.

Børneværelset er ikke helt færdig i nu men vi er rigtig rigtig langt, møblerne er der, der mangler bare et par hylder som skal købes og så har vi en knagehylde og et spejl der skal op.( dog kommer min lillebror i næste weekend og laver døren færdig, da det er en skydedør skal der laves noget så den ikke svinger ud i bunden) Og så skal karmen også males.
Og så diskutere jeg stadig med mig selv om den gamle gyngestol skal males eller om den bare skal stå som den gør nu.

Vi skulle jo ud og have ny bil da vores gamle gulpladet Toyota ikke rigtig kunne rumme os alle når nu Lukas kom til verden, så en dag i september var vi i silkeborg og hente vores nye bil en Citroën xsara Picasso i hvid fra 2005, der kan vi være alle sammen.
Jeg har desværre ikke kørt særlig meget i den da min mave er i vejen og mit bækken driller rigtig meget ved de bevægelser der er når man kører - så glæder mig rigtig meget til januar så jeg også kan komme ud og køre i vores nye bil.( der kommer billeder en anden dag - kæresten skal lige vaske den inden jeg tager billeder)

Projekt børneværelse del 2

Så brugte mine forældre lige de sidste dage af deres ferie her i jylland, på at få malet og lagt gulv i børneværelset, så nu mangler der bare en enkel liste og en dør før værelset er helt færdig :)

Føler mig utrolig heldig at jeg har sådan nogle forældre der gider og har overskud til at hjælpe os, især når man tænker på at de ikke er helt unge længere, hvilken min fars knæ fik af føle da han skulle lægge gulv, men hold kæft hvor er det bare blevet flot.

Så kære mor og far tusind tak for hjælpen

 

Som det også kan ses er kærestens hule nu også helt færdig og han har fået gjort det helt sit eget, dog mangler han at få hans elskede WOW plakat op, men det skal nok komme.
Overvejer dog om jeg skal finde en ramme som passer til den da han er meget øm overfor den :-)

Selvom jeg kæmpede imod har kæresten nu fået hans vilje, efter han fik støtte af min far, så nu er de første ting flyttet ind på børneværelset.

Der er kommet seng, reol og puslebord samt den gamle gyngestol dog skal den lige pudses ned og males hvid og så er vi på jagt efter en hvid kommode. hvilken har vist sig ikke at være så nemt (måske fordi jeg er lidt kræsen...UPS...)

I kan lige få et smug kig på hvordan det ser ud, men så er det også slut før værelset er helt færdig :-)

hvad gemmer sig bag navlen???

Vi havde snakket meget om her hjemme hvad der kunne gemme sig i maven og havde sådan set besluttet at vi ville vente til MD scanningen den 5/9 med at se om vi fik af vide der, om det var en lille pige eller dreng som gemte sig.

Men som tiden gik efter NF scanningen synes vi at der var lang tid til september og vi ville jo gerne vide kønnet for var det en pige havde vi navnet klar, var det en dreng var vi næsten blevet enige om et navn.

Så da jeg skulle finde en gave til kæresten var det jo åbenlyst at en kønsscanningen skulle være gaven, så den 7. august på selve hans fødselsdagen tog vi til Århus for at blive scannet, ikke kun for at finde ud af kønnet, men også for at hilse på babyen igen.

Der gik ikke længe inde i scanningen inden at den søde scanningsdame kunne fortælle at vi venter os en lille dreng.

Så nu kan jeg præsentere jer for Lukas, så nu venter vi bare på han kommer ud til os men der er lang tid til januar ;-) tror jeg er ved at blive utålmodig he he

Projekt børneværelse del 1

Da vi for et par måneder siden fandt ud af at vi skulle være forældre, opstod der to små problemer hvor af det ene var at vi ikke havde et oplagt børneværelse.
Vores gæsteværelse ligger i modsatte ende af huset i forhold til vores soveværelse, og vores kontor/hobbyværelse som ville være perfekt da det ligger i forbindelse med vores soveværelse, har udgang til klinikken, hvilken jo gør at det heller ikke bare lige kan bruges.

Så efter en tur i tænkeboksen blev løsningen at vi byggede kontoret om og sløjfet hobbydelen, så kæresten gik i gang med at tømme rummet hvilken betød: oprydning, smiden ud og pakken ned.

( har desværre ikke et billed af rummet før det blev tømt)

Men her er et billed af rummet da det var klar til projekt ombygning

Kæresten og jeg var så heldig at vi i fødselsdagsgave (vi har fødselsdag med 3 dages mellemrum) fik materialer til en ny væg af mine forældre og lillebror. Så da de var herovre i sidste uge blev væggen sat op og kontoret blev delt i to og den forfærdelige jernstang som altid har stået midt i rummet og været et torn i øjet på mig er kommet væk.

Så nu har kæresten fået sin helt egen computerhule:) og der er kommet et børneværelse og om nogle år flytter vi døren ind til vores soveværelse så det bliver et helt reelt værelse.

Del 2 bliver at der skal lægges gulv, tapetseres og males samt laves dørkarm og skydedør

tænk at det er sket.......

Nogen gange sker det man aller mest håber på, når man aller mindst venter det og derved kommer det snigende ind bagfra på en.

Og det må man sige er sket for kæresten og jeg.

Midt i maj kom første tanke om at det kunne være denne gang at heldet havde smilet til os, men der var alligevel nogle dage til at min menstruation skulle komme og hen over weekenden ville mine forældre og lillebror være her.

Så tanken blev slået væk igen, men søndag aften da de er taget hjem, siger jeg til kæresten at jeg er gået 3 dage over tid, men mon ikke den snart kommer - indersinde viste jeg at det ville den ikke.

Tirsdag snakker vi om at jeg vist hellere må købe en test, men beslutter mig at jeg kunne jo ligeså godt bestille en tid ved lægen og spare de penge, som tænkt så gjort og onsdag den 23. maj kom jeg ud fra lægen med denne.

Men når man i rigtig mange år, har ville være mor og også accepteret at det ikke ville ske (min eks mand og jeg kunne ikke få børn) så er det noget, som er utrolig svært at forholde sig til og tro på, når man lige pludselig stå med en positiv test i hånden.

Så havde det ikke været for kvalmen som ramte som en hammer, så tror jeg slet ikke at jeg havde troet på det, for som dagene går kan jeg mærke indersinde, at jeg ikke helt kan forholde mig til det og tro på det virkelig sker.

Så den 19. juni køre vi en tur til Kolding for at få lavet en terminsskanning, bare for at være sikker på at der er noget der inde og at skulle vente til Nakkefoldsskanningen var bare for lang tid.

Så efter 15 minutter i himlen kom vi ud igen med billeder og filmklip af en lille MY hvor hjertet blikkede og som bestemt fik næring.





Med et blev det bare lidt mere virkeligt, vi skulle være forældre til januar, nu var det bare at vente til nakkefoldscanningen hvor vi igen ville få mulighed for at se vores lille bønne som jo gerne skulle ha udviklet sig.

Dagene sneglede sig afsted og ferien blev holdt, nu begyndte endnu en frygt at melde sig, tænk hvis der intet liv var, når vi nu skulle se den igen.

MEN det var der og efter en halv time hvor vi også fik hørt hjerteslag, var jeg så lykkelig at jeg kunne begynde at græde, nu kunne vi dele vores nyhed/hemmelighed med hele verden.

VI SKAL VÆRE FORÆLDRE MED TERMIN DEN 21. JANUAR 2013

Overarbejde til de små grå....

I disse dage arbejder de små grå på højtryk,

med udregninger,

med for og imod lister 

MEEN 

mest af alt på at blive enige med sig selv,

så det ikke kun er hjertet som mener det er en god ting.

Men en ting har jeg fået gjort jeg er blevet momsregistret så nu skal jeg igang med at kigge kasserne i hjernen igennem og finde den kasse der hedder "Erhvervsøkonomi på hg" det er nu mere end nogen sinde før at mit 10 tal i det fag skal stå sin prøve når jeg skal til at lave regnskab så jeg har styr på det hele.

Hjemmesiden er ved at blive designet, men da det også er noget jeg klare selv, kommer det til at tage sin tid, ikke så meget at få den designet og programmeret, men at skrive alt det der skal stå på siden, det er min svage side og det der kommer til at tage sin tid. men min tidsfrist som jeg har sat for mig selv er 1/9-12.

Mere info følger når hjerne og hjerte er enig og på vej i samme retning

 

Egon har en plan.....

Eller rettere jeg har en plan, ikke kun i hovedet længere, nej en trin for trin plan, over hvor jeg vil hen med mit liv, hovedsageligt arbejdsmæssigt.

Hvor ser jeg mig selv om 5 år?

Hvilken trin er der på vej til målet?

Hvad koster hvert trin?

Hvor kan trinet nåes henne?

På denne måde har jeg en hel konkret nedskrevet liste over min vej mod mål, bygget op ligesom en pyramide, hvor man starter nede bredt og går mod toppen.

En af de kasser der er i min pyramide hedder " Bliv forhandler af produkter som kan give et mer salg når målet af nået( gerne Aloe Vera)" Denne kasse er nu blevet virkelighed og jeg kan sætte kryds ved den.

Jeg er blevet forhandler af Forever Livings produkter - det er meget mere end bare Aloe vera, det er valg om at bruge det bedste til ens krop og holde den sund og når det så virker er det jo bare endnu bedre.
Læs og se mere om produkterne på www.myaloevera.dk/bysteiness

At jeg har taget det skridt, har ligesom skudt pyramiden i gang, nu vil jeg gerne i gang med at åbne og opleve de andre kasser og jeg arbejder stadig på. at jeg kan åbne den næste her, hen over sommeren.

Jeg har tit lavet disse planer inde i mit hovedet, de er som regel aldrig kommet videre, måske kun nævnt for få mennesker, tit bare drømme med alt for mange ubekendte faktorer, faktorer som jeg ikke har haft mulighed for at ændre eller indflydelse på.

Men denne gang synes jeg, at jeg har fået alle faktorerne frem og fundet mulige løsninger på eventuelle problemer der kan opstå.

Jeg føler selv, at for første gang, kan jeg se hele vejen til tops, uden at frygte for at det ikke lykkes, og godt nok hedder tidsplanen 5 år, men mon ikke jeg før, kan skrive at toppen er nået og planen fuldført.



God påske til jer der ude og til jer der har ferie, husk at nyde den, for om et par timer står den på arbejde for mit vedkommende :-)

S.Steiness

I mål efter 8 års kamp

For et år siden skrev jeg dette indlæg, og husker stadig følelsen.

Meen har alligevel i disse dage oplevet noget som er meget større, noget jeg nu har ventet 8 år på - en lønseddel uden indblanding fra det offentlige, en lønseddel hvor jeg virkelig har arbejdet og tjent alle pengene selv.

For nogle kan det måske være svært at sætte sig ind i den glæde og lykke det kan være, for nogen vil det endda være uforståeligt at jeg kan blive så glad af at arbejde og ikke bare gå hjemme, men når jeg nu endelig er i mål efter 8 års kamp så er det vitterlig en lykkerus jeg går rundt i, i disse dage.

Jeg elsker følelsen af igen at være herre i eget hus, igen selv at kunne bestemme hvor mange penge jeg vil ha ind på kontoen hver måned, at kunne sige jeg klare mig selv, jeg er ikke længere en byrde for samfundet.

Jeg ved godt at jeg har mine begrænsninger, at min ryg aldrig bliver helt fit for fight, men jeg ved nu også hvordan jeg kan håndtere mine smerter i hverdagen, jeg ved hvor mine grænser går og jeg ved også hvad jeg vil og hvilken vej min verden går.

Jeg ved, at for, at jeg skal nå det næste mål, så kræver det hårdt arbejde, men nu har jeg bevist ikke mindst for mig selv, at jeg kan og vil kæmpe, for at jeg, når de mål jeg sætter mig.

God lørdag til jer alle og håber at i også når de mål i sætter jer :-)

Foråret kommer

Så er det sket, hos os er foråret kommet.

I dag har vi fået sat vores havemøbler frem, teressen er nu klar til at jeg kan tilbringe, forhåbenlig mange timer i min have, sammen med mine hunde og kæresten, når han engang i mellem kommer ud fra hans hule :-)

I år har jeg lavet mit egen lille hyggehjørne, en lille plet hvor solen er det meste af dagen og hvor der er rimlig læ, der er rosenbænken ( en gave fra mine forældre ) sat op i år.

Der vil jeg nyde stilheden, roen og glæden, jeg går sommeren i møde med.

Mit hyggehjørne

S.Steiness

en hel ny blog

Jeg har valgt at oprette en hel ny blog som kun kommer til at handle om mine billeder, min tid med kameraet for øjet og andet der har foto, kameraer og redigering af gøre.
Jeg håber at i også har lyst til at følge med der og se hvad jeg på den front har gang i.

Bloggen er her

Et STOP på stigen - færdig med skole for denne gang

For lidt over et år siden skrev jeg jeg denne blog, omkring det at være på vej op mod noget nyt, nu er jeg færdig med de første trin på den rejse og er nød til at gøre et stop.
Et stop som skal gøres, ikke af lyst, men fordi økonomi som på alt andet også spiller ind på min rejse mod målet.

Men da 2012 er året for mig hvor jeg vil nå mine mål, og nå i mål, med dem jeg har startet, er jeg sikker på at det stop jeg gør lige her og nu, bliver så kort som muligt.
Der er 2 mål som jeg intenst arbejder hen i mod at komme videre med, og i forhold til det må jeg ha JA- hatten på, jeg bliver nød til at se positivt på alt der kan få mig rykket nærmere mod mål.
Et helt konkret delmål i rejsen mod det ene af målene, det mål som hedder at uddanne mig til Zoneterapeut er at få sparet 45.000,- sammen.

Dette delmål har jeg et noget underlig forhold til da jeg endelig efter rigtig mange år på kontanthjælp, dagpenge og andre offentlige ydelser nu er ude på den anden side, jeg tjener mine egne penge og det er helt op til mig hvor mange jeg vil tjene dvs. at nu kommer muligheden netop for at få sparet op, men hele tiden kommer jeg i tanke om noget, som jeg burde bruge penge på, ting som måske lidt har været forsømt, når pengene har været små.
Ja tanken om, om jeg overhoved kan få sparet op har da strejfet mig, men så er det at JA-hatten skal på, så det næste minimum halve år kommer til at stå i arbejdets tegn, hvis planen om hvordan de skal komme i hus skal overholdes.

Nå nu kom jeg vist lidt længere ud i denne blog end det var meningen for da jeg startede med at skrive vil jeg jo bare vise de smukke buketter jeg har fået.

Den ene af min kæreste - de smukkest hvide liljer

Og den anden af mine forældre - en buket i gule varme farver

Med forårets kommen - pas godt på jer selv der ude

S Steiness

En helt almindelig tirsdag aften

Tirsdag den 17/1 havde vi i fotoklubben - Workshop med blitz og studieflash fotografering hvor der var et par søde piger forbi som vi kunne få lov til at bruge tiden på at tage billeder af, men til 12-15 mennesker er 3 modeller ikke nok, så vi måtte også selv foran kameraet ja selv jeg, hvilken normalt aldrig sker :-) - Heldigvis har jeg ingen billeder af dette særsyn.
Sjælden er 3 timer gået så stærkt, vi var lige gået igang, før at så skulle det hele pakkes sammen igen - det var en aften hvor jeg igen fik lært noget nyt og nye tanker spirrede frem i hovedet.
Lidt billedere fra aften skal i da have, fik desværre slet ikke tid til den sidste af pigerne men det ved jeg at rigtig mange af de andre gjorde :-)

Nyt badeværelse

Siden min ex-mand og jeg købte huset i 2007 har jeg ville ha gjort noget ved badeværelset og til at starte med var planen da også at vi ville have et helt nyt badeværelse, men det var der desværre ikke penge til.
Så derfor blev der bare lavet små ændringer så det var til at bruge, men det var stadig den røde farve som domineret der ude.

Men det er det ikke længere - der er stadig ikke råd til den helt store tur, men nogen gange skal der ikke så meget til før det bliver et helt andet rum.

Det startede i sommers da jeg fik en ny dør i og den forfærdelige røde dør kom væk, nu har også den røde bordplade fået ny farve og der er kommet ny vask og hvad der tilhører.

Nu begynder det at ligne noget - dog mangler der lige de sidste småting før jeg er helt tilfreds.

Men i skal da lige have lov til at se forandringen.


Før

 

Efter

 S.Steiness

Kender i det?

At når man ikke har brug for noget nyt,

så finder man hele tiden noget man gerne vil have,

men når det så er at man virkelig har brug for noget nyt,

kan man ikke finde lige præcis den/det man rigtig gerne vil have.

Sådan har jeg haft det rigtig,

 rigtig længe i forhold til at jeg har skulle en ny pung 

- til sidst har jeg måtte bruge min gå-i-byen pung som nødløsning -

 lige ind til i dag.

En tur ned af gågaden i Herning og der var den bare,

den pung der bare er mig,

ja jeg var slet ikke i tvivl

og skulle jeg beskrive den er det vel

feminin og anderledes

I skal da ikke snydes for at se den :)

 

S.Steiness

Bærkugler del 2

Så fik jeg taget billeder

 - at jeg i ugens løb knækkede koden til at lave bærkugler med 90 perler.

Det giver en noget større frihed i forhold til at blande størrelsen på perlerne

I aften eller i morgen vil jeg ud i studiet og lege lidt med lyssætning - har nogle ideer som skal prøves inden mødet i fotoklubben på tirsdag 

GOD SØNDAG....

hvad skal vi ha til aften?

Det er noget alle på et eller andet tidspunkt bliver spurgt om

 eller spørger sig selv om....

Herhjemme bliver der altid lavet madplan for en hel måned af gangen,

på den måde skal jeg ikke tage stilling til dag for dag

hvad vi skal ha.

Her til aften stod den på risret....

Karryris, hakket kalv/svinekød, løg, ærter og gul peberfrugt samt rå gulerødder

Mums siger jeg bare....

I mellem jul og nytår blev kæresten og jeg enige om at det vist var på tide at der kom lidt styr på vores madforbrug igen, for det havde taget lidt overhånd i ugerne op til jul.
Så mandag den 2. januar startede vi op, alt sødt var kommet ud af huset, sodavanden gemt væk og maden bare lidt mere sund.
Så i dag, en uge senere, var det tid til at se om vægten kunne fortælle at det havde hjulpet, for den var ikke særlig sød ved os i mandags.
Især for kæresten var det lidt spændene at se om det at han havde undværet sodavand ( for det har været rigtig hårdt for ham da hans sukkerafhængighed derved også kom op til overfladen) havde givet pote og det havde det bestemt - minus 2,1kg sagde vægten til ham :)
Ja ja ja der var da også et minus på min vægtkonto men det er ikke det der er vigtig i dag :)

I morgen står den i følge planen på gryderet - Bon appetit.....


S.Steiness

Bær kugler

Bær kugler?!?!?!

Ja hvad er det.....

Præcis det samme tænke jeg da jeg hørte om det for første gang i denne uge,

men efter at have set dem lavet både på nettet og i virkeligheden.

Synes jeg at de kan være utrolig smukke

så det måtte jeg da også prøve,

og her til aften fik jeg lavet et par øreringe:)

Bliver nød til at få købt nogle flere materialer så jeg kan prøve at lave nogle forskellige.

Disse er lavet af 30 perler

men har set man kan lave nogen med 90 perler

så det bliver næste projekt....

Google bærkugler og se de utrolig smukke smykker der kan laves....

Så gik året 2011

Sidder her 1. januar - nisserne er nu pakket ned og holder ferie de næste 11 måneder - og tænker tilbage på året der nu er gået og sikken en masse op og ned ture der har været i løbet af de 365 dage som nu er brugt.

De har budt på:

skilsmisse,

ny kærlighed,

sygdom,

uddannelse,

en masse samvær med familien,

goddag til nye fantastiske mennesker i mit liv

og farvel til andre

 (nogle som jeg vil savne og hvor det gør ondt at det blev til et farvel, andre er det bare den naturlige udvikling af livet )

I om med at året bestemt ikke forløb som forventet, har jeg desværre heller ikke nået de mål jeg satte for året men det skal ikke forhindre mig i at sætte mig nogle nye mål for året der nu skal til at starte.
Mine mål for sidste år så sådanne ud

- At tabe de kg der er kommet på i år.

- At få en stabil vægt omkring de 62-63 kg

- At få et job

- At få gang i mit galleri/kunst igen

- At begynde at løbetræne

- At komme igennem året med flest gode dage

Da jeg som sagt ikke kan skrive tjek ved nogle af dem må jeg hellere omskrive og revurderer hvordan mine mål for året 2012 skal se ud.

Mine mål er:

- At komme igennem året med flest gode dage

- At tabe 5-8 kg og få en stabil vægt

- At bestå alle de eksamener jeg skal op til

- At få kærligheden til at blomstre endnu mere

- At bruge endnu flere timer med kameraet for øjet, gerne i studiet

- At igen få et stabilt træningsmønster

 

Man må godt kalde mig en smule naiv men inderst inde er jeg ikke i tvivl om at næste år nok skal bringe rigtig mange gode ting med sig og jeg glæder mig allerede til at opleve dem alle og jeg vil gå dem i møde med kærlighed i hjertet og oprejst pande.

 

Der er vel ikke så meget andet at sige end  Velkommen  år 2012

 

 

S.Steiness