Juleferie, julemad, jul i lange baner

Nu er juledagene ovre og vi er tilbage i Jylland efter en uge hos mine forældre.

Jeg fik nogle fantastiske julegaver, som jeg er utrolig glade for, men den bedste gave fik jeg ikke juleaften, den fik jeg da vi kom om lørdagen, hvor mine forældre sagde at de hele den uge vi skulle være der, nok skulle tage Lukas om natten så jeg kunne få lov til at sove igennem. 

Og efter næsten 14 dage hvor jeg ikke havde sovet rigtig igennem fordi han har haft nogle dumme nætter, var det virkelig den bedste gave jeg kunne få og en jeg værdsætter højt.

Jeg kunne jo ikke tage billeder af den gave, men af alle dem jeg fik juleaften.

Jeg fik blandt andet bogen Se her af Rudi Hass som jeg glæder mig til at gå om bord i og en tegneplade som jeg er spændt på om jeg kan finde ud af. 

Der ud over fik jeg også den nye cd med Ralle, så nu kan der komme en ny cd i bilen og af min søn fik jeg en nøglering med billede på og grydelapper med håndaftryk.

Det var bare så skønt at se hvordan Lukas oplevede julen for første gang, hvor meget han var med i alle ting og hvordan han slet ikke kunne få nok af lys, især da vi var i Tivoli 

Trip trap træsko.....

Her hjemme er det trip trap træsko når vi spiser, hvis man kigger på portionerne af vores aftensmad.

Jeg har tit grint lidt af os, når vi har siddet og spist, fordi det har set lidt sjovt ud og her til aften fik jeg taget et billede.

I aften stod det på pastaret med pasta,hakket svinekød, ærter, majs og tzatziki, Lukas synes dog at der var for meget hvidløg i så han fik bare ketchup på i stedet.

En pakke fra mor

Sikken en dejlig overraskelse at komme hjem til, på sådan en kedelig og grå torsdag - en pakke fra moar.

Jeg tror det er min far som har hygget sig med at bringe snevejr inde for herhjemme, med alle de små kugler, men jeg fik hold på det inden det gik helt galt.

Lukas synes det var en god ide mormor og morfar havde fået og gnaskede løs på både klejner og brunkager.

Kære ven.....

Du kom ind i mit liv mens jeg ventede min søn og har fuldt mig tæt siden. Været det i både op og ned ture. 

Du har givet mig så meget, på både godt og ondt. Men desværre er det, det dårlige der hænger ved.

Jeg blev helt afhængige af dig, måtte se dig hver dag, kunne få det helt dårligt hvis du ikke var i nærheden og lige til at komme til.

Derfor har jeg besluttet at sige farvel, at lade dig gå din vej, at jeg ikke længere kan have dig i mit liv, for du giver mig ikke længere nogen glæde, nej i sidste ende bringer vores venskab tårerne frem. Og jeg ved at jeg vil kæmpe med minerne om dig i mange måneder fremover.

Så kære ven, vores forhold er nu slut og jeg håber ikke at vi nogensinde igen får et så tæt et venskab eller jeg håber faktisk slet ikke et venskab med dig.

Kære chokoladekiks fra i dag af, er vores venskab officielt slut......

Eftermiddagshygge

Da trolderikken sov til middag, blev der endelig tid til at jeg kunne slappe af og koble tankerne fra, og efter en nat hvor søvn har været en by i Rusland, var det virkelig tiltrængt.

Og når efteråret rusker i træerne udenfor, er der ikke noget bedre end et kop varm kakao og tændte stearinlys.

Da jeg hentede Lukas op fra hans middagslur, blev jeg lige mindede om, at vi skal til at have hans sleepy bee i barnevognen igen, så han ikke kan lave samme nummer igen som i dag :-)

Når lige at fange ham da han trækker benene tilbage, er glad for at jeg fik købt uld sovedragt til ham i går.

Gulerods/græskar boller

 I dag var der lige overskud til at få bagt nogle boller og det blev til gulerodsboller/græskar boller og de smager bare super godt.

Synes at når der kommer gulerødder i boller at det giver en sødme og blødhed som jeg eller kun kan få ved meget sukker og/eller smør.

Opskriften er

5,5 dl lunken vand

50 g gær

0,5g salt

2 spsk olie

300g gulerødder(revet)

1 dl græskarkerner

Ca. 1000g mel( minimum 600g grovmel)

1 æg til pensling

Rør gæret ud i den lunken vand, rør resten i, hold dog igen med melet(hvedemel), ælt det godt igennem og lad det derefter hæve lunt i ca en time

Form 24 stk og lad den efterhæve i 20 min

Bages i ovnen i 20 min på 180grader ( varmluft)

Så min aften te i aften så sådanne ud :-)

Ny telefon

                                               I går kom min nye telefon hjem....

Min gamle iPhone 3gS er nu officielt gået på pension, men det har også været undervejs længe, for den er blevet en del langsommere og der var flere og flere apps, som den ikke kunne kører ordenligt og så har jeg længe ikke været tilfreds med kvaliteten af de billeder den tog.

Og efter Lukas er kommet til verden, har der bare været så mange situationer hvor jeg kun har haft min telefon til at tage billedet med og har hver gang været ked af, hvor dårlig billederne blev og har måtte slette dem fordi de ikke kunne bruges.

Så da jeg skulle vælge en ny telefon besluttede jeg mig for, at når det jeg brugte min telefon mest til, var at tage billeder, så skulle den også have et ordenligt kamera i.

For alle smartphones kan ringe, skrive sms'er og gå på nettet, så på det punkt kunne det være hvilken som helst telefon, så det var kameraet i telefonen som gjorde udslaget at det endte med at blive den nye Nokia lumia 1020

Her kan man virkelig se forskel i kvaliteten på den nye og gamle telefon, det øverste billede er taget med den gamle telefon og det nederste med den nye.

Ingen tvivl om hvilken der er bedst, nu skal jeg så bare vende mig til at bruge Nokia igen og deres Windows styresystem.

Så blev spændingen udløst.....

I onsdags fik vi i klassen afvide hvor vi skulle hen i vores første praktik, som er somatisk, det vil sige hospital.

Jeg er så heldig at jeg skal på Sclerosehospitalet Ry, som også var min første priotet, men da vi fik sedlen hvor på det stod, må jeg indrømme at der kunne jeg ikke rigtig glæde mig over det.

Fordi der var nogen som blev ked af ikke at være kommet derud, som også har haft det, som deres første priotet.

Jeg må indrømme at jeg er ikke særlig god til at glæde mig på andres præmisser, så det var først da jeg kom hjem og fik det lidt på afstand.

At jeg jo godt kunne se, at jeg er nød til at glæde mig for det er ikke sikkert, at jeg har noget at glæde mig over næste gang der skal uddeles praktikpladser.

Nu vil jeg bare se frem til at starte i praktik den 14. November og til at tilbringe hele vinteren der ude for ikke nok med at jeg tror at det er et sted hvor jeg kan lærer rigtig meget både personligt og fagligt.

Og så har jeg hørt at naturen derude skulle være helt fantastisk, så mon ikke jeg skal have kameraet med, et par gange eller fire :-)

Lørdagens menu

Til eftermiddagskaffe stod den på æblekage i dag - havde en del æbler fra mine forældres have, som de havde med over sidste weekend, kender ikke sorten, men de er utrolig flotte røde.

"Mor, det smager godt"

Til aftensmad fik vi min version af glaseret skinke med flødekartofler

"Flødekartofler"

6 kartofler

4 gulerødder

1/2 løg

1 brik mornay sovs 5%

1/2 tsk salt

Kartofler, gulerødder og løg skæres i skiver, mornay sovs hældes over og salt drysse over og så 75 min i ovnen på 200 grader.

Skinken blev smurt med HEINZ karry-mango sauce og fik en time i ovnen på 200 grader.

Update på mit indlæg omkring tandlægeskræk......

I går var dagen hvor det skulle ske, skulle ha lavet resten af tanden - hele dagen i skolen kunne jeg mærke hvordan mit hjerte bankede lige den tand hurtigere end normalt og hvordan mine hænder blev klamme hver gang jeg tænke på det.

Havde fået Flemming til at kører for mig, for at være sikker på jeg ikke kunne lave nogen svingærinder så jeg ik kom afsted.

Synes selv at jeg klarede det godt, jeg hverken bed hende i fingeren eller brækkede mig over hende, så en hel time i tandlægestolen kun men en tåre eller to.

Var rigtig stolt af mig selv, og lettet ved tanken om at nu var der længe til jeg igen skulle hele møllen i gennem igen...

Men nej så heldig er jeg ik, for hvad tror i der skete i dag....

Jeg knækkede en tand, så nu er jeg nød til igen at skulle det igennem og jeg kan allerede mærke ubehaget komme og jeg har ingengang ringet om en tid i nu.....

Madblog - pastaret og risret

Så er det blevet tid til igen at se på noget af det mad vi har fået herhjemme den sidste tid.

Pastaret med kylling til 2 personer

2 stk kyllingefilet

200g kogt grovpasta

1 peberfrugt

3 gulerødder

300g grønne bønner

1 brik monay sovs

Kyllingen koges let og skæres i tern. Gulerødder, peberfrugt og bønner skæres i passende størrelse. Det hele blandes i et ildfast fad og monaysovsen hældes over krydres med salt, peber og all around krydderi. 

Det sættes i ovnen, 20 minutter på 200 grader.

Chilli risret med oksekød

250g hakket oksekød

11/2 dl kogte ris

1 løg (lille)

3-4 syltet chilier 

300g ærter

300g majs

1 dl chilisovs

Løg og chili snittets i små tern, løg, chili og kød svitses af på panden, når kødet er ved at være færdig hældes ærter, majs og chilisovs i, det hele simre til chilisovsen næsten er kogt ind, derefter kommer risen på panden og det hele vendes rundt til risen igen er varm.

Disse 2 retter laves og spises tit herhjemme, da de er hurtige og nemme at lave.

Og i begge retter kan grønsagerne jo skiftes ud efter hvad man lige har i fryseren eller køleskabet, jeg skifter også engang imellem risen ud med bulgür.

God appetit :-)

En tur i en hospitalsseng......

Så blev jeg da den oplevelse rigere......

Onsdag aften da vi skulle til og i seng, fik jeg bare de ledeste kramper i maven, de var så slemme at jeg hverken kunne stå, gå eller ligge og de ville bare i stoppe, det var virkelig som om min tarme krampede og snoede sig rundt og rundt hele tiden. 

Og da pga mine operationer skal være OBS på tarmslyng og indvendig brok, fordi jeg er lidt mere udsat og har lidt større risiko, blev jeg en smule bange og bekymret da anfaldet ikke stoppede og smerterne tiltog.

Vi valgte at ringe efter vagtlægen som kom rimelig hurtigt i forhold til hvad man ellers hører og oplever, han kunne ikke hører noget for der var normal tarmlyd, men han ville gerne have mig ind på sygehuset, for de kramper var ikke normale.

10 min senere kom ambulancen, og der fik jeg noget smertestillende, ved ikke lige hvad det var, men hold kæft det var godt, de 20 minutter før det igen var ude af kroppen havde jeg virkelig ingen smerter, ingengang i ryggen:-)

Inden på sygehuset blev jeg undersøgt af sygeplejersker, reservelæge og kirurgisk læge, og alle tal og undersøgelser var normale, der var intet som kunne give et paj i retning på hvad det var, men de snakkede både indvendig brok og tarmslyng så jeg blev indlagt så de om morgen kunne lave en CT scanning.

Næste morgen ved stuegang begyndte den læge som gik det at snakke om blindtarmsbetændelse og operation, men besluttede til sidst at jeg skulle til den CT scanning kl 11 og så måtte vi tage den derfra. Senere kom svaret og der var ingen betændelse at se men de mente at kunne se noget væske i bughugen, som evt kunne stamme fra en sprængt cyste på min ene æggestok.

Så kl 14.00 skulle jeg en tur på gynækologisk afd for at blive scannet og tilfældigt var det min "faste" gynækolog ( hende som behandlede mig, da jeg for 2 år siden var syg) så jeg blev scannet og hun kunne også se væsken som var i bughugen og hendes svar var også at det vat en cyste som var sprunget og behandlingen var smertedækning til kroppen selv havde absorberet al væsken hvilken kunne vare op til 11/2 uge.

Jeg blev derefter overført til gynækologisk afd til observation og smerte behandling til dagen efter og så fortsætte behandlingen hjemme.

Da jeg var kommet over på afdelingen, kunne jeg ringe til kæresten, så ham og trolderikken kunne komme en tur ind og besøge mig, for savnede ham for vildt - det var jo det længste jeg havde været fra ham.

Så det var gensynsglæde fra begge sider da de kom ind og besøgte mig så selvom jeg havde mange smerter så måtte de træde i baggrunden for have ham tæt på mig det skulle jeg bare - det er bare ægte kærlighed, det gjorde helt ondt i hjertet da de tog hjem igen efter et par timer...

Jeg blev udskrevet dagen efter med beskeden om at jeg bare skulle smertedæk mig den næste uges tid.

Sidder her til aften en uge efter det skete og har stadig ondt engang imellem, men det er jo ingenting i forhold til hvad det har været og i morgen regner jeg da også med at jeg kan genoptage gåture og træning.....

Tandlægeskræk

Det er jo ingen hemmelighed at jeg lider af tandlægeskræk, men engang imellem må jeg bide mig selv i læben, sparke mig selv hårdt bag i og få ringet for at bestille en tid.

Når jeg endelig får taget mig sammen, får overvundet frygten, taget telefonen og ringet er der altid gået så lang tid siden sidst, at hullerne er kommet, en tand eller to knækket og stadig der er det kun fordi jeg har haft ondt i nogle af tænderne længe og denne gang er heller ingen undtagelse.

I mandags blev smerterne så uudholdelige at jeg måtte trykke det nummer som får hjertet til at banke, håndfladerne til at svede og pungen til at løbe skrigene bort.

Jeg fik en tid til dagen efter og så snart tiden var i hus, begyndte nevøsiteten at melde sig, undskyldningerne for ikke at komme afsted formede sig i hovedet, flugtruter tegnede sig, men inden jeg kunne sætte dem i værk, ringede jeg til kæresten og bad ham om at tage med så han kunne sørger for jeg kom afsted.

Om aften sidder vi så og snakker om hvor længe siden det er, at jeg sidst var afsted og ved et hurtigt tilbage blik, fandt jeg ud af at sidst jeg var til tandlægen var i starten af 2010 måske slutningen af 2009, så det er bestemt ikke et sted jeg over render.

Om morgen da vi skulle til af afsted, begyndte panikken igen at komme, havde bestemt ikke lyst til at sætte mig i bilen, sommerfuglene dansede træskodans i maven på mig og sveden piplede frem og hænderne blev kolde og klamme.

Men afsted kom vi og ind til tandlægen kom jeg også, ind i stolen og så kom dommen - en rodbehandling, hvilken betyder at jeg om 3 uger igen skal hele det her helved igennem igen, og at jeg allerede nu kan starte med at bygge panikken og nervøsiteten op for jeg kender datoen og tidspunktet. 

Om det er en fobi eller bare en skræk ved jeg ik, men den kan virkelig få mig i knæ......

Gud hvor jeg savner mine hunde....

Da mine forældre tog hjem i onsdag tog de dem med hjem på ferie, da jeg virkelig synes de trængte til at få en masse opmærksomhed uden at skulle kæmpe om den med Lukas, men hvor er her bare tomt og stille uden dem, det er helt forkert, jeg tror aldrig jeg vender mig til at skulle være uden dem - frygter virkelig den dag det sker :-( 

Lukas leder også efter dem, hver gang hoveddøren går, sidder han ligesom og venter på at blive mødt af deres bjæf og når han selv kommer hjem kigger han rundt efter dem, men når de nu ikke er her og savnet bliver for stor så er det godt at min billedvæg er blevet færdig, så kan vi kigge på billederne af dem der og snakke om dem.

Min billedvæg

  

Heden.....

Alle har brug for et pusterum, 

et fristed, 

et åndehul, 

et sted hvor man lader op

For mig er heden sådan et sted, jeg elsker at tage der ud med hundene, nogen dage er vejret helt perfekt, andre dage er det så varmt at fluerne gør det næsten ulideligt at være der ude, andre dage igen overrasker vejret en og man kommer til at se sådanne ud

Men lige meget hvordan vejret er, har jeg behov for at komme der ud, for ud over det er der jeg får styr på mine tanker, er det også min tid sammen med mine hunde og det er deres tid, der hvor de har min fulde opmærksomhed.

For selvom jeg virkelig gør meget for at de ikke skal føle sig tilsidesat efter Lukas er blevet født, kan jeg jo godt se at det sker i hverdagen og især nu hvor jeg er startet i skole.

Jeg elsker dem ligeså højt som før og derfor gør det også ondt inde i mig at det sker, for de er stadig mine børn, som de har været i henholdvis 8 og 6 år, så heden er også et sted hvor jeg får bugt med noget af min dårlige samvittighed.( er lidt glad for at jeg ikke skal ha flere børn, ville være bange for at der ikke var kærlighed nok )

Når jeg går mine ture derude, bruger jeg meget tiden på at tænke, at få mine tanker og følelser på plads i de rigtige kasser

- kæresten

- trolderikken

- hundene

- økonomi

- skolen

- vægten

Ja alt kommer frem og bliver lagt på de hylder hvor det hører til, det er derude at jeg får tænkt igennem når det bliver svært at leve sammen med en med asperger, eller når jeg synes der er alt for mange udgifter ved at have hus og barn og når jeg fortvivlet spørger mig selv om jeg gør de rigtige ting i forhold til min søn og hans trivsel.

Så når jeg kommer ud på heden og der er andre mennesker, bliver mit frirum, mit åndested forstyrret og jeg kan slet ikke nyde det.

Lige pludselig bliver det, der normalt er med til at få min hverdag til fungere bare en gåtur.....

Det er jo ingen hemmelighed at jeg tog rigtig mange kg på under graviditeten og har haft rigtig svært ved at smide dem igen.

Idag har jeg måtte se det i øjnene og erkende at jeg må tage et skridt af gangen for at nå i mål igen, men jeg har også kunne mærke på mig selv at det nederlag jeg følte, giver styrke - jeg skal, jeg kan og jeg vil.

Sagen er den, at jeg fik 1000kr af mine forældre i fødselsdagsgave sidste weekend til at købe nyt tøj for, da jeg ikke rigtig havde noget jeg længere kunne passe og det jeg havde var der pletter og skjolder på, af gylp og andre gaver fra Lukas:-) ( det kan jeg ikke have på i skole )

Og i dag var dagen hvor de skulle bruges og jeg skulle se i øjnene at jeg igen var nød til at købe tøj i en stor pige butik, noget der virkelig kan knække ens selvtillid, men det var den realitet jeg var nød til at forholde mig til lige meget hvor ondt det gjorde inden i.

Da vi kom hjem kunne jeg lige så godt fortsætte med at få gjort de ting som gør ondt - tøjskabet skulle rydes for alt det tøj jeg ikke længere kan passe, ikke smides ud, men bare gemmes væk for jeg er bestemt opsat på at kunne passe det igen. ( det skal lykkes )

Det er jo ingen hemmelighed at jeg elsker tøj og gerne har meget tøj, også mere end hvad godt er vil mange sige, men jeg bruger det alt sammen eller rettede jeg troede at jeg altid fik brugt det, hvis jeg købte nyt tøj og at jeg kun købte tøj hvor jeg virkelig havde brug for lige netop det, men i dag har jeg måtte erkende at jeg fandt flere stykker tøj med pris mærke på UPS....

Under graviditeten pakkede jeg en kæmpe kuffert tøj væk, især bukser min mor røv ikke længere kunne være i og idag kunne jeg så pakke en kæmpe sæk tøj og en stor pose overtøj væk, og når  jeg siger kæmpe sæk så mener jeg det.

Glæder mig til at se kæresten bære den op på loftet :-)

Må vil hellere se bare en enkel fordel ved det og det er at når nu vil skal til at rytte soveværelset fordi det skal laves i stand så er der ikke så meget tøj i min side af skabet det skal flyttes.

Tror aldrig at der har været så lidt tøj i mit skab, tror aldrig at jeg har haft så lidt tøj at kunne bruge, men så ved jeg da, jeg ikke finder tøj med pris mærker igen og jeg ved hvad jeg skal lave hver weekend for at kunne klare rent tøj hver dag i ugens løb.

Fødselsdag

I går var det min fødselsdag, og den blev fejret over ved mine forældre, da vi jo har været på Sjælland hele weekenden.

Vi kørte i fredags da jeg havde fri fra skole og hold da op hvor var det varmt vi sad alle og kogte, Lukas gad ik sove, hundene var urolige og A/C'en i bilen kunne ikke følge med så det var en hel befrielse da vi nåede frem.

Lørdag havde vi en lidt travl dag først holdt jeg fødselsdag for familien og om eftermiddagen var vi selv til stor fødselsdagsfest hos noget andet familie. Lukas klarede hele dagen til UG og jeg var bare så stolt af ham.

Vi var lige en tur inde forbi oldemor i går inden turen gik hjemad, da jeg skulle i skole i dag og Lukas skulle starte i dagpleje.

Jeg fik simpelhen så mange fine gaver, både lørdag og søndag og når man kan slette så godt som hele ens ønskeseddel så må man vel sige man har fået hvad man har ønsket sig :-)

Bøger, gavekort, køkkenting og penge til nyt tøj

Lukas har haft første dag i dagpleje i dag og det gik over alt forventning, så Putte som hans dagpleje mor hedder sagde til Flemming at hun synes han skulle kører et par timer så Lukas var der alene i 2 1/2 time og det havde han klaret super der havde ikke været noget. 

Men tror det er godt det ikke er mig som står for indkøringen for jeg er ikke sikker på at jeg ville ha kunne forladt ham dernede allerede første dag :-) 

Han spiste frokost dernede inden han blev hentet igen og det gik rigtig godt, men jeg kunne godt mærke på ham til eftermiddag at der var sket meget og han var godt stimuleret/ på nippet til at være overstimuleret men vi tager en dag mere i morgen. Er lidt ked af at jeg ikke selv kan være med ham i disse dage men skolen kalder, så må jeg bare glæde mig til at jeg kan følge ham i børnehave når han bliver så gammel og i skole den først dag om mange år.

Nyt kapitel startede i dag

I dag var det dagen hvor jeg startede på endnu et nyt kapitel i mit liv, men i forhold til alle de andre gange så var det med en hel anden følelse jeg startede.

For selvom jeg glæder mig til at komme igang med at læse igen( læser til sosu assistent), er mit hjerte ikke helt med for det betyder at jeg ikke længere skal være sammen med min søn 24 timer i døgnet hver dag, at jeg skal til at overlade ham i en andens varetægt i hverdagen, at jeg ikke længere skal være den første til at opleve alle de nye ting han lærer.

Nu er første skole dag overstået og jeg glæder mig faktisk til det går rigtig i gang for jeg har ikke længere så store bekymringer omkring min søn.

For idag hvor han har været sammen med sin far hele dagen kom jeg hjem til en storsmilende og glad dreng.

Har jo måtte sande at det nok er mere mig end ham, som har haft det svært i dag, så mon ikke det også vil være det fremover. 

Så nu vil jeg bare nyde den tid jeg hver dag har sammen med ham og så koncentere mig om uddannelsen når jeg er i skole for han er i de bedste hænder.

Haunstrup zoo eller jyllands park zoo

I går var vi i Haunstrup zoo, det er anden gang jeg er der ude og igen bliver jeg forundret over at hvor små og ringe forhold mange af dyrene har, især i forhold til andre steder. 

Jeg ved godt at der er mere legeland end zoo over det, men der er flere store kattedyr som burde har nogle bedre forhold især i disse år hvor man høre og tænker så meget på dyrevelfærd.

Jeg ved godt jeg ikke kan gøre så meget, så jeg må bare nyde at min søn havde en god dag og var utrolig opmærksom på flere af dyrene, især hvis de selv gjorde lidt for at tiltrække hans opmærksomhed.

Glæder mig så meget til at tage ham med rundt i Danmark til de forskellige zoologiskehaver og dyreparker så han kan få et stort kendskab til verdens dyr og komme til at holde af den ligesom jeg.

Have part 1 første etape

Så blev vi færdig med første etape af nedrivning af garage og skur, den del som skal være terrasse er nu klar og vi skal igang med at forvandle den lukkede garage til en åben carport.

At se hvilken forskel det har gjort at vi har fået åbnet op ned bag til, gør bare at jeg glæder mig endnu mere til at vi også får det sidste af den store klods væk og virkelig kan se hele vores have oppe fra huset af.

Et før og efter billede hvordan det har åbnet op at vi har fået den første del af garagen væk (underskylder for den svedige græsplæne).

Jeg skylder er kæmpe tak til min kæreste da det er han som har knoklet i denne varme for at virkeliggøre min drøm.

Flemming tak og husk at jeg elsker dig <3 

1/2 år er gået

I dag er det 6 mdr siden min egen lille trolderik kom til verden, hold da op hvor tiden den går.

tiden er gået super hurtig, synes lige det var i går at han så sådanne ud:

Men nej nu er han en stor dreng som er et selvstændige individ, der kan en masse ting og som skal starte i dagpleje om bare 3 uger.

Kære trolderik du skal vide at mor elsker dig og at jeg vil gå gennem ild og vand for dig, du skal aldrig mangle noget, hverken kærlighed eller kildevand :-)

Jeg ved godt at jeg endnu engang går mod hvad fysioterapeuter og andre fagpersoner siger, men købet af en gåstol er det bedste jeg har gjort for min søn.

Jeg bruger den ikke som sådan ikke som en gåstol, men mere som et ståstol, for at kunne tilgodese hans behov og lyst til hele tiden at stå op.

Jeg har gjort sådan at han står med flad fod på gulvet og han ikke kører nogen steder, for på den måde at han kan stå op og lege, og lade sig sidde og hvile når han bliver træt.

Nogen vil stadig sige at det er fuldstændig uansvarlig, men når jeg ser glæden i min søns øjne så er jeg ikke i tvivl :-)

 

I går var vi ned og besøge Lukas's kommende dagplejemor Putte og lige pludselig går det op for en  hvor hurtig tiden den er gået og hvor stor han er blevet.

Tænk om ca. en måned skal jeg starte i skole og han skal starte i dagpleje, så er det slut med at gå hjemme, slut med at tilbringe al ens tid sammen, slut med at sove længe, slut med at opleve alle fremskridt Lukas gør selv først og slut med at være på barsel.

Men når noget slutter, betyder det, at noget andet starter og skaber nye veje og relationer til verden, så  jeg vil nyde denne sidste tid mens tingene slutter og glæde mig til alt det nye som starter.

Jeg er sikker på at den tid man så er sammen er mere intenst og at man værdsætter den fordi man nu skal til at dele døgnets 24 timer mellem flere ting og ikke kan tage dagen som den kommer.

Der skal ikke være nogen tvivl om at jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med at læse igen, men på sammen tid frygter jeg at gå glip af milepæle i min søns liv, så min fornemmeste opgave er få det hele til at gå op.

Her til sidst et billede af min dejlige søn

Krydderfrikadeller og chilibulgür

Den anden dag lavede jeg krydderfrikadeller og chilibulgür.

kæresten synes farsen så giftig ud, da den havde et grønt skær, men de smagte bare super godt.

Opskriften er:

250g hakket svinekød

1 løg

2-3 fed hvidløg

200g feta

1 æg 

Havregryn

Friske koriander ca. et bundt

Karry

Salt 

Peber

Første blendes løg og hvidløg sammen derefter blendes feta og koriander sammen, når disse ting er blendet, blandes det hele sammen til en fars.

Frikadellerne kan enten laves i ovnen eller steges på panden.

Chili bulgür laver jeg, ved at jeg, når jeg koger bulgüren tilsætter knust chili og lige inden vandet er kogt væk kommer jeg en skefuld sød chilisovs i også som koger med det sidste minut eller to.

 Når bulgüren er færdig, blander jeg som regel broccoli og ærter i. (som ses på billedet)

 

Nu skal skal det være slut

Nu skal det være, hvalpefedtet eller graviditetskiloende de skal væk.

Jeg er virkelig træt af at jeg ikke kan være i mit tøj og når jeg nu slutter på barsel den 1/8 og starter uddannelse, så kan jeg jo ikke rende rundt i forvasket  joggingbukser og plettet bluser, som er det eneste jeg kan passe, men skulle gerne have pænt tøj på uden gylpepletter :-)

Jeg kan mærke at den vægtøgning jeg har haft og at jeg ikke er kommet igang med at tabe mig igen efter Lukas kom til verden er begyndt at gå mig på - jeg bliver trist når jeg kigger på mig selv og har ikke lyst til at der skal tages billeder for jeg skammer mig for at være ærlig.

Jeg er bange for at smide alt hvad der er sket de sidste 5 år siden min GBY operation over styr og glide tilbage i mit sorte hul ( det må bare ikke ske )

Da jeg ikke ønsker at min kamp mod kiloene skal overtage min blog vil jeg bare opdatere denne engang i mellem og så kun oprette en ny, hvis der er noget virkelig sindsoprivende på færde.

Min vægt siger i dag 96,4 kg

Første delmål hedder 90 kg og gerne inden den 1/8

Andet delmål hedder 80 kg

Tredje delmål hedder 75 kg

Slut mål hedder 66 kg og er den vægt jeg lå stabilt på inden sygdom og graviditet satte en stopper for min træning og startede min øgning.

Hvornår jeg kommer i mål igen ved jeg ikke, men håber det bliver i løbet af 2 år.

Jeg ved godt at ens krop ændre sig når man får børn men jeg kan slet ikke ha at jeg er blevet så bred over hofterne, så det er et område jeg virkelig vil ha fokus på.

Smider lige et billede af hvad målet er og hvad udgangspunktet i dag er

Puha er virkelig ikke stolt og bliver utrolig ked af det når jeg ser sammenligningen :-(

Have part 1 nedbrydning

Kæresten knokler herhjemme med at nedbryde garagen og er næsten færdig med første del, som er den del hvor der skal være terrasse.

Han er nået til den trælse del hvor stenene skal køres væk, så det er et langsommeligt og tungt arbejde, men hvert læs der kommer væk kan ses.

Vi overvejer lidt om vi skal leje en container, når den sidste del skal ned, men jeg tror det bliver for dyrt, men det er da fristende.

Men nu vil jeg bare glæde mig til at første etape bliver færdig :-)

Så nåede vi lidt mere, nu kan man virkelig se at der sker noget, men må indrømme at nå man kigger nærmere på de bærene bjælker som er revet ned, så er jeg glad for at det hele skal væk for de smuldre væk.

Her er hvad der er tilbage af en af bjælkerne :-/

Have part 1b

Så kom vi lidt videre med at vælte garagen selvom kæresten prøvede at slippe for det, da han smed den hammer han bruger ned mellem ydre og inder mur.

Men så var det godt at vi lige havde en mere, så han ikke slap for at lave noget i dag :-)

Have part 1a

Så kom vi igang med at hive garagen ned, kæresten var heldigvis med på at det var han og ikke mig der skulle op på taget for at få det revet ned.

Lige nu er vi cirka halvvejs med at få taget ned og så kan vi gå igang med at slå stenene ned.

Hvornår vi bliver færdig med at hive det hele ned ved jeg ikke, men vi tager en dag af gangen og når det vi når, for mig er det vigtigste at vi nu er kommet igang.

Og her til sidst lige et billede af kæresten som bestemt er stolt af hans arbejde, for han har jo højdeskræk ligesom mig, så det har virkelig været en sejr for ham at gå rundt der op og arbejde.

Morsdag

I søndags var det morsdag og som før skrevet var det første gang jeg var med i den eksklusive klub som bliver fejret denne dag og sikken jeg blev fejret :)

Kæresten kørte ind efter morgenbrød mens jeg gav Lukas morgenmad og da han kom tilbage hyggede vi et par timer.

Lukas havde både allierede sig med hans mormor og morfar og sin far, så jeg fik hele 2 gaver af ham ud over en buket blomster og kæresten mente at jeg ikke kunne være en bedre mor for hans søn så han havde også købt en gave sammen med hundene.

I dag er det 4 md. siden at Lukas kom til verden, tænk hvor tiden den går, synes lige han er født og samtidig kan jeg næsten ikke længere huske tiden før han kom til verden.

Han kan virkelig smelte mit hjerte hver gang han kigger på mig.

Hvornår er man en god mor?

Når man gør hvad man mener er bedst for ens barn,

selvom det måske ikke er det som står skrevet alle steder?

Eller 

Når man venter med at gøre noget for ens barn,

fordi at der alle steder står skrevet at barnet skal være så og så gammel?

Jeg mener bestemt at jeg er en god mor men hold kæft hvor er jeg træt af at andre skal stille spørgsmålstegn ved de ting jeg gør for/ ved Lukas.

Jeg har en dreng som trives, en glad og tilpas lille gut som er utrolig social anlagt og som bestemt ikke har noget imod har være hos andre, møde nye mennesker og opleve verden.

Lukas er 4md og jeg har allerede formået at forarge andre mennesker mange gange, og er ikke i tvivl om at jeg nok skal komme til det mange gange fremover, for jeg er af den holdning at jeg kender mit barn bedst og vil kun ham det bedste og jeg ville aldrig gøre noget som jeg troede kunne skade ham og så er jeg ligeglad med hvad andre siger om det er sundhedsplejersker, andre mødre eller statistikker.

Jamen hvad er det så jeg har gjort, som for nogen næsten er en forbrydelse mod mit barn:

- jeg har ladet andre end mig og kæresten give Lukas mad fra han var nyfødt af - ja han er flaskebarn

- jeg har ladet ham sove alene på eget værelse fra han var 7 uger gammel - ja han sover igennem om natten

- jeg startede med at give ham grød for 10 dage siden, da han var 3,5md gammel

- jeg har allerede ladet ham blivet passet af andre både herhjemme og ude nogle timer af gangen

Hvad kommer jeg til i fremtiden af gøre, som jeg allerede nu ved at nogen kan få ondt i røven over:

- han skal starte i dagpleje når han er 7,5md gammel

- når han kan sidde selv kommer han på potte og sidde - det vil sige at pottetræningen starter allerede der

Jeg ved at jeg er en god mor og at jeg ville være en dårlig mor hvis jeg ikke handlede på de signaler, som jeg mener mit barn sender mig også selvom det ikke er efter en eller anden bog......

Og så lige et billede af trolderikken <3